362 glade vinterbadere hoppede i vandet

362 glade vinterbadere hoppede i vandet

24. januar 2020 - kl. 10:34 - af

Skagen Vinterbaderfestival blev afholdt for første gang i 2012. Den var på det tidspunkt Danmarks første og eneste af slagsen. I dag var det så tid til den 9. af slagsen. Vandtemperaturen var i morges den samme som lufttemperaturen, nemlig 5 grader.

Det er blevet en fast tradition at festivalen finder sted sidste weekend i januar og den er således med til at sætte spot på Skagen som vinterdestination.

Skagen Vinterbaderklub ”Isbryderne” arrangerer i samarbejde med Turisthus Nord den populære festival, hvor det gode værtskab og naturoplevelserne er i højsæde.

“Det er lidt “business as usual” fortæller Mette Husth, der er formand for “Isbryderne”. Det er efterhånden et gennemarbejdet set-up vi har, så der er ikke meget der kommer bag på os, og det er forfriskende at se så mange mennesker udøve deres passion for det kolde vand.

Programmet for Skagen Vinterbaderfestival 2020 byder – foruden vinterbadning – på guidede ture med frokost i det fri, spadseretur til Grenen der afrundes med varm kakao, samt festaften med underholdning.

1 kommentarer til “362 glade vinterbadere hoppede i vandet” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

1 kommentarer til “362 glade vinterbadere hoppede i vandet”

  • Helle Christensen

    Vinterbader bliver jeg ALDRIG!
    Men for pokker – hvor er de seje hele bundtet!
    Fortsat god vinterbaderfestival til alle! 👍🏻

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '362 glade vinterbadere hoppede i vandet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger