Kyed Trolles forslag om musik i Skagen nedstemt

Kyed Trolles forslag om musik i Skagen nedstemt

18. december 2020 - kl. 11:15 - af

På det nyligt afholdt byrådsmøde var et punkt om musik / musikstøj i Skagen sat til debat og afsluttende afstemning.

Behandlingen af sagen tager udgangspunkt i, at Frederikshavn Byråd i november 2019 besluttede, at restaurationsforskriften skulle fastholdes uændret i 2020, hvorefter der skulle foretages en evaluering.

I år er der indtil nu givet 97 dispensationer fra støjgrænseværdierne til 12 restaurationer. Kommunen har sommeren igennem modtaget 31 klager over 11 restaurationer.

I 2020 er der fra kommunal side meddelt ca. dobbelt så mange dispensationer til musikarrangementer sammenholdt med 2019. Baggrunden skyldes i det væsentligste, at restauratørerne er blevet mere opmærksomme på reglerne. Antallet af klager og antallet af restaurationer, der er klaget over, er steget markant fra 2019 til 2020.

Da sagen for nylig var på dagsordenen for møde i Plan- og Miljøudvalget, havde teknik- og kulturdirektøren indstillet, at den nuværende restaurationsforskrift og administration heraf fastholdes, dog med følgende justeringer: at en ansøgning om dispensation skal være kommunen i hænde senest 7 dage inden arrangementet, og at en dispensation kan flyttes, såfremt der er indsendt ansøgning senest 7 dage inden arrangementet skulle have været afholdt.

Ændringsforslaget, som Byrådet fik forelagt

Et flertal i Plan- og Miljøudvalget godkendte denne indstilling – dog kunne Erik Kyed Trolle (A). Erik Kyed Trolle begærede sagen til behandling i Byrådet.

På byrådsmødet fremsatte Erik Kyed Trolle et ændringsforslag til ikrafttræden fra og med den 17.december 2020: ”Det foreslås, at restaurationsforskriftens særlige geografiske dispensationsmuligheder suspenderes for 2021, dog undtaget de bevisligt allerede indgåede musikkontrakter for sæsonen 2021.”

Undtaget er ligeledes ”IKKE KOMMERCIELLE ARRANGEMENTER” som Skagensfestival, Tordenskjoldsdage, Sæby Jazzfestival og lign. Afgørelser om, hvorvidt ansøgninger kommer under kategorien ”IKKE KOMMERCIELLE ARRANGEMENTER”, træffes af Frederikshavn kommune. Ansøgninger om dispensationer i forbindelse med ”IKKE KOMMERCIELLE ARRANGEMENTER” skal være indgivet senest 2 måneder forud for arrangementet. Godkendte dispensationer SKAL offentliggøres på Frederikshavn kommunes hjemmeside senest 1 måned forud for afholdelse af arrangementet. Der foreslås nedsat en arbejdsgruppe under ledelse af direktøren for Teknik- og Kulturforvaltningen, bestående af repræsentanter for Restauratørforeningen i Skagen, Beboerforeningen i Skagen centrum, Handelsstandsforeningen og Frederikshavn Kommune med henblik på opnåelse af fælles forståelse og samarbejde om eventuelle tilretninger af restaurationsforskriften. Arbejdsgruppen kan suppleres med andre relevante aktører. Arbejdsgruppen har mulighed for fremlæggelse af forslag til supplering /ændring af restaurationsforskriftens nuværende dispensationsregler, med henblik på en fornyet behandling i Byrådet ultimo oktober 2021.”

Afstemning

Sagen kom til afstemning. For stemte 4: Erik Kyed Trolle (A), Bent H. Pedersen (A) Ida Skov (Ø) samt Bjarke Dyhr Lynnerup (A).

Imod stemte 24: Birgit S. Hansen (A), Bjarne Kvist (A), Karsten Thomsen (A), Ole Rørbæk Jensen (A), Anders Brandt Sørensen (A), Lars Oldager (A), Irene Hjortshøj (A), John Karlsson (A), Almina Nikontovic (A), Karl Falden (A), Tina Nymann (A), Brian Kjær (A), June Menne (A), Kenneth Bergen (A), Claus Henrik Nedermark (A), Helle Mortensen (A), Peter E. Nielsen (A), Mette Hardam (V), Asger Mortensen (V), Jytte Høyrup (V), Peter Sørensen (V), Helle Madsen (V), Jens Borup (V), Christina Lykke Eriksen (SF).

Flemming Rasmussen (V) undlod at stemme.

Dermed blev Kyed Trolles ændringsforslaget ikke godkendt. Plan og Miljøudvalgets indstilling blev godkendt.

Link til tidligere omtale

Link til omtale her i avisen den 6. december, hvor sagen var til behandling i Plan- og Miljøudvalget:

https://www.skagensavis.dk/2020/12/06/evaluering-af-musikstoej-fra-restaurationer.html

 

Tekst: Per Rye

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kyed Trolles forslag om musik i Skagen nedstemt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger