
Ulla Egholm.
Olie, kul, keramik og farveglæde
26. juli 2021 - kl. 8:00 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I denne uge udstiller Henrik Bruno Jørgensen og Ulla Egholm deres værker i Det hvide Fyr.
Henrik Bruno Jørgensen er uddannet billedkunstner ved Det Fynske Kunstakademi og medlem af Billedkunstnerenes forbund (BKF). Han er opvokset i Skagen, og har de sidste 25 år haft bopæl i Skagen, hvor Henriks atelier også ligger. Hans motiver er funderet i og omkring miljøet i Skagen og suppleret med studieture til Paris, Amsterdam, London, Madrid og i Nordisk kunst
Ulla Egholm er født i Skagen i 1964, barn af Skagen og med en evigt tilbagevende lyst til at skabe noget smukt og brugbart, favne former, farver og materialer, og glædes over de udtryk, der dukker op. Det er Ulla og ”Ullas Unika”. Sprudlende spraglet og sjovt.
Ulla arbejder med lertøj, stentøj og raku. Der er jord, vand, ild og luft, og leret skal ses og bruges.
Til dagligt arbejder Ulla også med glasformgivning til store skønne fade til mad, og med malerier og mixed media billeder.
Hvad Ulla laver kan ses i Det hvide Fyr og på hendes facebook og instagram under ”@ullasunika”
Fra mandag eftermiddag er udstillingen klar til besøg og åbningstiderne vil resten af ugen være fra klokken 10.00 til kl. 13 og igen fra klokken 16 til solnedgang.
Hvis vejret holder er der en lille udendørs fernisering klokken 19 om mandagen.
Og som coronareglerne foreskriver er der begrænset antal gæster på samme tid i fyret.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Olie, kul, keramik og farveglæde' til en bekendt