
Arkivfoto fra Krydstogtkajen.
Viseklubben fejrer også Kappelborg!
18. august 2021 - kl. 7:31 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Ved indvielsen af Kulturhus Kappelborg for 10 år siden, var Skagen Viseklub blandt de første brugere af huset.
Og klubben har trofast været i huset hver onsdag lige siden, bortset fra nedlukningerne grundet Corona.
Derfor har klubben i tæt samarbejde med Kappelborgs personale arrangeret et arrangement søndag eftermiddag i gården ved Kappelborg..
Arrangementet kaldes “Sommersang og Kaffebord”. Dette dækker over at klubbens medlemmer synger deres kendte sange, nogen af dem fælles med publikum.
Og midtvejs i programmet bydes der på kaffe og kage til alle – eller ihvertfald sålænge kagerne rækker.
Både klubbens Herre og Damekor vil være på scenen, og bliver som altid akkompagneret af de dygtige musikere i klubben.
Viseklubben er utrolig godt tilfreds med at være bruger på Kappelborg, og ser frem til, om små 2 år at fejre klubbens 50 års jubilæum.
Sangeftermiddagen starter kl. 15.00 på søndag, 22. august og vil vare små 2 timer.
“Så vi be`r bare guderne om godt vejr” og håber rigtig mange vil møde op til nogle glade sange og godt selskab.
Og hører guderne os ikke – ja, så rykker vi ind i salen.
For synge og spille, det skal vi!
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Viseklubben fejrer også Kappelborg!' til en bekendt