
Poul Rødseth aflevere checken til Per Jessen. De 10.000 kr er overskuddet fra foredraget med Nikolai Kirk og de sidste 5000 kr er en personlig gave fra Poul til klubben.
Det er blevet til 82.000 kr
16. november 2021 - kl. 10:14 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I forbindelse med Skagen Håndbold Klubs hjemmestævne i søndags kunne Poul Rødseth overrække 15.000 kr. til klubben. De mange penge var overskuddet fra et foredrag med Nikolai Kirk, der for ca 14 dage siden besøgte Skagen.
” Endnu en gang var der en fantastisk opbakning fortæller Poul Rødseth, der gerne vil takke alle sponsorerne for at gøre foredraget muligt. Poul har nu personligt tre gange arrangeret foredrag, og de har i alt givet ca 82.000 kr. der er gået til klubbens ungdomsarbejde.
Per Jessen, formand for Håndboldklubben fortæller: De mange penge er, og bliver, brugt til at ungdomsspillerne f.eks kan komme ud til stævner. Til januar skal hele klubben til Skallerup Klit, og der har tidligere været afholdt lan-party, for bare at nævne nogle af de ting “Pouls penge” har været med til at financierer.
Poul Rødseth har meddelt at det var det sidste foredrag i denne omgang.
1 kommentarer til “Det er blevet til 82.000 kr” under annoncerne.
















Godt gået Poul, stor respekt herfra.