Foredrag om besættelsestiden i Skagen

Foredrag om besættelsestiden i Skagen

17. januar 2022 - kl. 8:45 - af

Torsdag den 27. januar tilbyder Nordjyllands Kystmuseum et fascinerende aftenforedrag med formidler Kenneth Kristensen på Kystmuseet Skagen. Her kan du blandt andet høre om besættelsesmagtens militære installationer samt aktiviteter i og ved Skagen. 

Sporene efter den tyske besættelsesmagt taler stadig sit tydelige sprog i Skagen i dag, og de efterladte næsten spøgelsesagtige bunkere vidner om at den tyske besættelsesmagt var massivt tilstede i Skagen og på Grenen under besættelsen.

Særligt på Grenen oprettede det tyske luftvåben og den tyske marine vigtige radarstationer, og den tyske marine placerede kystbatteri og sikrede havnen samtidig med at der blev placeret permanente sejlende enheder i havnen.

I slutningen af besættelsen fik den tyske hær til opgave at sikre området mod land- og nærangreb på bl.a. radarstationerne på Grenen. Og på havet tæt ved Skagen kom krigen også tæt på. Alt i alt påvirkede tyskernes tilstedeværelse alle indbyggere i stort som småt i den ellers så idylliske kystby.

Alt dette fortæller Kystmuseets formidler Kenneth Kristensen mere om til foredraget ”Besættelsestiden i Skagen”, der finder sted på Kystmuseet i Skagen torsdag den 27. januar kl. 18:30. Dørene åbner kl. 18:00, og der er begrænset antal pladser af hensyn til Corona.

Læs mere og køb billet via Kystmuseets webside kystmuseet.dk eller på Kystmuseet i Skagen.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Foredrag om besættelsestiden i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger