
Nikolaj Houkjær Vejrum er oprindeligt fra Præstbro, men bor nu i Ålbæk med konen og to små børn.
Det er faktisk to firmaer !
9. april 2022 - kl. 8:04 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Den 4. april var der her på SkagenAvis en artikel om at Steen Jørgensen El-Installation havde ansat en ny direktør. For lige at konkretiserer det, er der også et firma her i byen der hedder Steen Jørgensen El-service Aps. Det drives fra adressen på Østre Strandvej 6. Ejer af firmaet, Nikolaj Houkjær Vejrum fortæller:
Jeg kom i lære ved Steen Jørgensen El-Installation AS i 2016, og i 2019 spurgte Steen Jørgensen mig om jeg kunne tænke mig at være en del af et generationsskifte. I forbindelse med at firmaet blev opdelt i to, købte jeg mig ind i Steen Jørgensen El-service Aps i 2020. I 2021 da Steen omkom, ved en tragisk ulykke, købte jeg resten af firmaet, og det er mig der i dag, sammen med 8 medarbejdere, .
Firmaet Steen Jørgensen El-service Aps beskæftiger sig med alt indenfor el til private og erhverv, hvor der serviceres kunder fortrinsvis i Skagen og Ålbæk, men også i resten af Nordjyland. Steen Jørgensen El-Installation udfører store el- og teknikentrepriser i hele landet.
“Ud over el service har vi også mange, både private og erhvervs, kunder i Skagen og Gl. Skagen vi servicerer med alarmer” fortæller Nikolaj Houkjær Vejrum.
Nikolaj er ved at uddanne sig til aut elinstallatør, hvor han en dag om ugen er i Ålborg, mens resten foregår som selvstudie. Nikolaj regner med at være færdig med uddannelsen om ca. et år. Firmaet er naturligvis autoriseret da der er ansat en aut. elinstallatør.










_1_1_1.jpg)






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Det er faktisk to firmaer !' til en bekendt