
Litterær café med vin, kvinder og sang
14. august 2022 - kl. 6:16 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Et af Drachmann-Kvartettens mest populære programmer har titlen ”Vin, kvinder og sang”. Det kan opleves torsdag den 18. august kl. 20 i Bamsemuseets populære café ved Mindestøtten i Østerby.
Selvom dette program har kunnet opleves gennem flere år, er det aldrig det samme. Der er hos de digtere, som er repræsenteret, så meget at hente, at programmerne hele tiden kan fornyes.
Aftenens program omfatter foruden tekster af Holger Drachmann også tekster af Sigfred Pedersen, Hans Hartvig Seedorf, Nis Petersen og Evert Taube, og derved kommer aftenen ind under kategorien litterær Cabaret, som er et begreb Drachmann havde en ideen til, men aldrig fik gennemført. Det gjorde til gengæld en af hans muser, den norske cabaret- og operettesangerinde Bokken Lasson, som skabte litterære cabaretter i Tyskland og Norge.
Drachmann-Kvartten, som består af ægteparrene Ann-Marie Gabrielsson og Jesper Hegaard samt Birgit og Poul Bernth, vil gøre deres til, at der bliver tale om en festlig og afslappet caféaften med mulighed for at synge med på kendte viser og sange.
Billetsalget er begyndt, og billetter kan bestilles på holger@gabrielsson.dk eller købes ved indgangen.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Litterær café med vin, kvinder og sang' til en bekendt