Så er det tid til aftensang

Arkivfoto.

Så er det tid til aftensang

18. juni 2023 - kl. 6:39 - af

Årets første Aftensang ved Vippefyret i Skagen, er på onsdag den 21. juni kl. 21.00. 

Aftensangen er et initiativ jeg tog i 2021, da vi efter covids nedlukning havde brug for fællesskaber hvor vi kunne mødes udenfor i det fri. Sangen havde fået en opblomstring under nedlukningen, hvor vi dagligt var med til fællessang på afstand. Derfor var det oplagt at mødes omkring fællessangen på et af Skagens mest ikoniske steder – Vippefyret lige ud til Sønderstrand. Jeg frygtede lidt om der overhovedet kom nogle der ville synge. Den første aften kom der over 700, og siden er det gået fremad. 

Sidste sommer samledes mange mennesker på de fire aftener hen over sommeren, hvor fællessangen fandt sted. Flere aftener over 1000 mennesker. I år er der også planlagt fire sangaftener. Det er gratis af deltage og kræver ingen tilmelding. Man møder blot op, får udleveret sangblad på stedet, og så synger man så godt man formår. Jeg synger for, og hver sang får en kort lille præsentation. 

Det er dogmesang fra hjerte til hjerte. Der er ingen mikrofoner eller højtalere til at forstærke sang og tale. Jeg skal nok tale Vippefyret op, og også synge for så alle kan synge med. 

Melsen Fonden har støttet Aftensang ved Vippefyret, således at fonden betaler de udgifter der er til sangblad m.m. 

Facebooksiden “Aftensang ved Vippefyret 2023” oplyser om hvilke sange der synges, og også om evt. aflysning i tilfælde af stærk regn. 

De fire aftener der er fællessang sommeren 2023 er: onsdagene 21. juni, 5. & 26. juli, og. 9. august. – alle dage 21.00 – 21.30. 

De sanger der synges på onsdag er: 

– Se, det summer af sol over engen (Drachmann)

– Forårssang (Anne Linnet)

– Du kom med alt det der var dig (Jens Rosendal)

– Hvergang en sommer igen kommer dragende (Piet Hein)

– Jeg ved en lærkerede (Harald Bergstedt)

– Du, som har tændt millioner af stjerner (Johs. Johansen)

– Skagenssangen: “Erindring” (Drachmann)

Vel mødt til Aftensang ved Vippefyret på onsdag kl. 21.00. 

 

De bedste hilsner

Jens-Christian 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Så er det tid til aftensang' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger