Hotel Petit bliver en del af Hotel Plesner.
Udvider med 62 ekstra værelser
4. oktober 2023 - kl. 10:51 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Henning Kjeldsen, og hans forlovede Anita Christensen, købte i juni måned Hotel Plesner. Nu udvider parret med 62 ekstra værelser. De har nemlig købt Hotel Petit og Strandvejens Apartments, der kommer til at hedde Hotel Plesners Anneks. De to steder har henholdsvis 46 og 16 værelser.
Hotel Petit kommer ind under Plesners Hotel og på Petit er renoveringen allerede i gang. Når de sidste gæster forlader hotellet på søndag, lukkes der helt ned.
Den 1. december lukkes Hotel Plesner også. Der går der en større renovering i gang på hele hotellet. Når renoveringerne på både Plesner og Petit er færdige, engang i foråret, vil begge hoteller fremstå ens som badehoteller, både indvendig og udvendig, og navnet vil herefter være Hotel Plesner i begge bygninger.
Restauranten på Plesner, har været åbent frem til 1. december både med middags og aften menu. “Vi er superglade for den modtagelse restauranten har fået, og det er gået fantastisk her i sommer, fortæller Henning Kjeldsen, der specielt er glad for at så mange Skagboer har besøgt restauranten. Den åbnes naturligvis op igen sammen med resten af hotellet næste forår.
Udover Plesner, Petit, og Strandvejens Apartments råder parret også over udlejnings steder i Lille Skagen ( 7 stk 10 personers huse) og på Holstvej, hvor Fiskernes Forbund havde til huse, er der 4 lejligheder til 6 personer.
3 kommentarer til “Udvider med 62 ekstra værelser” under annoncerne.
















Henning Kjeldsen og hans fortagsomhed er en gave for Skagen.
John Pedersen.
Det er mange mange mange år siden, at det løb “kørte af sporet”. Det gjorde det, da man skaltede og valtede med bopælspligten.
Eneste fordel nu er, at byen bliver forskønnet – nogle syntes om, andre syntes ikke om.
Selvfølgelig skal vi stadigvæk passe på vores by i forhold til nye tiltag, men vi må ikke være så snæversynet, at vi siger nej til al nytænkning. Med den ene hånd vil vi gerne have “penge i kassen”, og med den anden hånd er vi kritiske og negative. Vi skal passe på, at vi ikke bliver alt for negative i en by, der er halveret i indbyggerantal.
Skagen har solgt sin sjæl. Gad vide hvor de fastboende er om 5-10 år? Bankerne og Nordbyen?