Galleri Juul præsenterer Nordjyllands største kunstudstilling i sommeren 2025

Kirsten Lind og Kasper Juul.

Galleri Juul præsenterer Nordjyllands største kunstudstilling i sommeren 2025

8. juli 2025 - kl. 5:42 - af

– på Galleri Grenen / Grenens Kunstmuseum i Skagen fra 12. juli til 17. august.

 

Galleri Juul på toppen af Danmark – Skagen inviterer i samarbejde med Galleri Grenen / Grenens Kunstmuseum til en storslået sommerudstilling, hvor Kasper Juul og 25 andre udvalgte kunstnere viser værker i de historiske rammer på Galleri Grenen / Grenens Kunstmuseum.

Udstillingen finder sted fra den 12. juli til 17. august 2025 og betegnes som Nordjyllands største kunstudstilling denne sommer.

 

Ferniseringen afholdes lørdag den 12. juli kl. 12–18, hvor publikum får mulighed for at møde kunstnerne og opleve de udstillede værker i den karakterfulde bygning, der emmer af kunstnerisk arv og rå nordjysk natur.

 

På udstillingen præsenteres en stor mangfoldighed af kunstneriske udtryk – fra malerier og billedkunst til skulpturer og unika-keramik. Værkerne dækker et bredt spektrum af stilarter og teknikker, og sammen skaber de en unik helhedsoplevelse i de smukke og rustikke omgivelser på spidsen af Danmark.

 

Udstillingen byder også på malerier af Axel Lind, skaberen af Galleri Grenen / Grenens Kunstmuseum, og dermed bliver fortid og nutid forenet i én samlet oplevelse.

 

Kirsten Lind fra Galleri Grenen / Grenens Kunstmuseum udtaler: “Det er aldrig sket før – det bliver fantastisk! Et helt nyt galleri rykker midlertidig

ind i vores rammer, men samtidig kan man fortsat opleve nogle af Galleri Grenens faste kunstnere samt Axel Lind-samlingen i underetagen. Det bliver en helt særlig og mangfoldig udstillingssommer i Skagen.”

 

Deltagende kunstnere:

Kasper Juul

Morten Bøgh Andersen

Betina Hastoft

Christian Estrup

Ina Rødtness

Rune Frederiksen

Helle Vejen

Marian Rune

Kirsten Poulsgaard

Helle Leth

Susanne Kjøller

Helene Engholm Michelsen

Louise Stubberup

Ernst Laursen

Kurt Due Pedersen

Louise Smærup

Vibeke Lerfeldt bjerker 

Annette Nordentoft

Lisbeth Holst

Mikkel Wulff Iversen

Tanja eijgendaal

Erling Mørch

Lærke Rune 

Kristina Isaksen 

 

Om Kasper Juul:

Kasper Juul, født og opvokset i Skagen, har i dag base i Nordsjælland, hvor han driver Galleri Juul. Han har siden barndommen haft en tæt tilknytning til Galleri Grenen / Grenens Kunstmuseum og Axel Linds kunstneriske virke. Det er derfor både naturligt og symbolsk, at Galleri Juul vender tilbage til rødderne med denne store sommerudstilling i netop disse lokaler.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Galleri Juul præsenterer Nordjyllands største kunstudstilling i sommeren 2025' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger