Sådan blev whistleblowerordningen brugt i kommunen i 2025

Sådan blev whistleblowerordningen brugt i kommunen i 2025

25. januar 2026 - kl. 5:54 - af

Frederikshavn Kommune har en whistleblowerordningen for ansatte i kommunen. Den trådte i kraft i december 2021. Årsberetningen for brugen heraf i 2025 er sat på dagsordenen for det kommende byrådsmøde den 28. januar.

I kommunen er whistleblowerordningen organiseret således, at indberetninger kan ske skriftligt via mail eller anonymt via fysisk brev. Whistleblowerenheden (jurist og leder i Politisk og Administrativt Sekretariat) gennemgår og behandler indberetninger.

Ordningen kan benyttes af alle ansatte, samarbejdspartnere og leverandører og af byrådsmedlemmer – dog uden at byrådsmedlemmer bliver omfattet af den beskyttelse som Lov om beskyttelse af Whistleblowere giver.

Fire indberetninger

Whistleblowerenheden har i 2025 modtaget 4 indberetninger. Dette er et fald siden 2024, hvor der blev indgivet 6 indberetninger.

2 af indberetningerne blev afvist, da disse ikke vurderes at være omfattet af anvendelsesområdet. Begge indberetninger blev indgivet af personer, der ikke var omfattet af personkredsen.

2 andre indberetninger blev realitetsbehandlet. Begge indberetninger omhandlede mulig alvorlig lovovertrædelse eller øvrige forhold omfattet af whistleblowerordningen.

De relevante afdelinger blev bedt om en udtalelse eller en redegørelse om sagerne. Whistleblowerenheden har herefter vurderet disse. Der er ikke indgivet politianmeldelse eller indstillet til andre sanktioner på baggrund af indberetningerne.

2 sager blev ikke færdigbehandlet i 2024. 1 sag blev afsluttet, da det blev vurderet, at indberetningen ikke var indgivet af personer omfattet af personkredsen.

1 sag blev afsluttet, da kommunens HR-afdeling også behandlede sagen, og Whistleblowerenheden trådte ud af sagen.

Forud for byrådsmødet foreligger en indstilling fra Direktionssekretariatet om, at årsberetningen tages til efterretning.

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sådan blev whistleblowerordningen brugt i kommunen i 2025' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger