
Påskeudstilling: Værker af børn – til børn og voksne i alle aldre
17. marts 2026 - kl. 6:28 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Kulturhus Kappelborg og Brovandeskolen – Lilleskolen i Skagen præsenterer i påsken 2026 udstillingen Under havets overflade, hvor børnenes egne kunstværker danner rammen om en sanselig og eftertænksom oplevelse for besøgende i alle aldre. Udstillingen viser et bredt udvalg af æstetiske udtryk, der både appellerer til øjet og inviterer til refleksion.
Udstillingen åbner for publikum fredag den 27. marts og kan opleves frem til og med mandag den 13. april.
Tre ferniseringer
Fredag den 27. marts, afholdes desuden tre særskilte ferniseringer for henholdsvis indskoling, mellemtrin og overbygningsklasserne deltagelse kl. 9, 10 og 12.20. Der vil ved hver fernisering være en åbningstale og mulighed for omvisning.
Et lokalt kultursamarbejde
Udstillingen er resultatet af et tæt samarbejde mellem Brovandeskolen og Kulturhus Kappelborg. Samarbejdet har til formål at arbejde med fokus på børns æstetiske læringsprocesser, styrke børns møde med kunst og kultur og give dem mulighed for at arbejde og udstille i professionelle rammer.
Åben for alle
Kappelborg og Brovandeskolen inviterer både lokale borgere og påskegæster til at besøge udstillingen i hele perioden. Gæster vil også være velkomne ved de tre ferniseringer.
Udstillingen er åben mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-16 og lukket weekend og helligdage.
3 kommentarer til “Påskeudstilling: Værker af børn – til børn og voksne i alle aldre” under annoncerne.
















Kære Erik (og andre)
Jeg prøver; det kan jeg garantere, og så kort kan det egentlig siges.
Kappelborg er først og fremmest skagboernes hus; det er her, vi kan samles, og det var her, valgmødet burde have været!
Hej Jane
Kulturhuset er fantastisk, men et valgmøde der er blevet stoppet af kommunen. I princippet er det borgernes bygninger – skoler, haller og kulturhuse som ikke kan bruges i det dyreste vi har – demokratiet
Du skulle gøre noget som den der repræsenterer demokratiet
Endnu engang viser Kappelborg sig som skagboernes meget aktive “forsamlingshus”.
Spændende initiativ.