Arkivfoto.
Milepæl bliver nået!
21. juli 2026 - kl. 4:25 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Når AIDAnova, efter planen, lægger til kaj klokken 08.00, markerer det sæsonens 50. krydstogtanløb i Skagen.
De første 50 anløb har tilsammen bragt mere end 110.000 krydstogtpassagerer til Skagen. Alene AIDAnova har stået for omkring 44.000 af gæsterne fordelt på sine syv besøg indtil nu.
Ombord på dagens anløb er der cirka 6.600 passagerer, primært fra Tyskland.
Skibet forventes at forlade Skagen igen klokken 18.00.
Der er dog ikke længe til næste besøg, for allerede i morgen lægger krydstogtskibet Arcadia til kaj i Skagen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.


















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Milepæl bliver nået!' til en bekendt