To opgaver på godt tre timer

Arkivfoto.

To opgaver på godt tre timer

25. juli 2026 - kl. 7:54 - af

Klokken 10.25 lød alarmen. 

Meldingen lød på en motorsejler, der havde brug for hjælp cirka 12 sømil øst for havnen. Vi afgik med FRB08 og satte kurs mod havaristen. Vejret var lidt slasket, så vi tog den med ro – vi vil jo også gerne hjem igen i ét stykke.

Da vi kom frem, fik vi sat en slæbeline på motorsejleren, og derefter gik turen tilbage mod havnen. Her fik vi afleveret båden, tanket FRB08, skyllet den og gjort den klar til næste opgave. Klokken var omkring 13.00, og vi regnede med, at vi måske kunne få lidt ro.

Det holdt dog ikke længe.

Klokken 13.42 blev vi alarmeret af Alarmcentralen 112. Denne gang lød meldingen på en mand, der var frygtet druknet ved stranden i Ålbæk. Dem, der stadig var oppe ved båden, pakkede hurtigt sammen, og alle mødte ind på stationen.

Til den slags opgaver sejler vi med begge både. Samtidig blev redningsstationen i Sæby alarmeret, og en redningshelikopter blev sendt afsted.

Vi var kun lige nået frem til området, da den heldigvis gode melding kom over radioen: Manden var fundet i god behold. Det er den besked, vi altid håber på at få.

Vi vendte derfor snuden hjemad igen, fik bådene gjort klar og satte alt tilbage i beredskab, så vi er klar, næste gang der bliver brug for os.

Opgaven ved Ålbæk blev også den første, hvor vi fik mulighed for at bruge vores grønne blink.

Vi vil derfor gerne minde om, at når I ser et køretøj med grønt blink, betyder det, at frivillige redningsfolk er på vej til en opgave, hvor der kan være fare for menneskeliv. Vis gerne hensyn og giv plads i trafikken – det kan være med til at gøre en forskel.

Kilde: Skagen Redningsstation.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'To opgaver på godt tre timer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger