Christian Nørregaard og Henrik Holm Jensen.
Consilium Safety Denmark åbner lokal adresse i Skagen
28. juli 2026 - kl. 8:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Consilium Safety Denmark A/S har slået sig ned i Skagen. Med adressen på Vestmolen 15 er virksomheden nu placeret helt tæt på havnene, værfterne og de maritime virksomheder i Nordjylland.
Firmaet er en af verdens førende leverandører af brand- og gasdetekteringssystemer. Virksomheden har rødder tilbage til 1912 og er i dag til stede i mere end 55 lande – men opgaven har været den samme hele vejen: at opdage brand og farlige gasser, før ulykken sker, og dermed beskytte mennesker, miljø og værdier. I Danmark leverer Consilium Safety Denmark A/S løsninger til både det maritime marked og landbaserede anlæg i blandt andet bygninger.
Tæt på havnen – og på kunderne
Med adressen på Vestmolen kommer Consilium Safety helt tæt på en af Danmarks vigtigste erhvervshavne. Skagen Havn er hjemsted for et stort antal fiskefartøjer, værft og servicevirksomheder, og netop her spiller pålidelig brand- og gasdetektering en afgørende rolle for sikkerheden – både om bord og på land.
”Vi ser frem til at være lokalt til stede i Skagen. Nærheden til havnene, værfterne og installationsvirksomhederne betyder, at vi kan yde hurtigere service og være en endnu stærkere sparringspartner for vores kunder i Nordjylland. Og så skal man ikke underkende, at det giver noget helt særligt at arbejde med sikkerhed et sted, hvor man kan se skibene fra kontoret,” udtaler Christian Nørregaard, salgschef hos Consilium Safety Denmark A/S.
Åben invitation til værfter og installatører
Den nye adresse er samtidig en åben invitation til de lokale skibsværfter og installationsvirksomheder – både dem der arbejder til vands og til lands. Consilium Safety samarbejder i forvejen med værfter og installatører i hele landet om alt fra nybygninger og retrofit-opgaver på skibe til brandalarmanlæg (ABA) og gasalarmanlæg (AGA) i industri og byggeri.
”Vi vil rigtig gerne i dialog med værfterne og installationsvirksomhederne heroppe. De kender kunderne og opgaverne lokalt, og vi kommer med systemerne, typegodkendelserne og den tekniske support. Det er et samarbejde, hvor alle vinder – ikke mindst kunderne, der får kort vej til hjælp,” siger skagboen Henrik Holm Jensen, Key Account Manager hos Consilium Safety Denmark A/S.
Hvem er Consilium Safety?
Consilium Safety udvikler, leverer og servicerer systemer til brand- og gasdetektering. Bag teknologien står et hold af specialister – ingeniører, teknikere og salgsfolk – der arbejder med noget af det mest meningsfulde, man kan: at beskytte liv til søs og på land. Fra fiskefartøjerne i Skagen til nogle af verdens største tank- og containerskibe.
Marine: Consilium er blandt verdens mest anvendte leverandører af branddetektering til skibe – fra fiskefartøjer og færger til tankskibe, forsvarets skibe og offshoreenheder. Systemerne er typegodkendte af de førende klassifikationsselskaber og designet til at holde i det krævende maritime miljø.
Land: På landsiden leverer Consilium brandalarmanlæg (ABA) og automatiske gasalarmanlæg (AGA) til industri, energianlæg, tunneler og bygninger – herunder løsninger til det voksende New Energy-marked med f.eks. Power-to-X og batterianlæg.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.









_1_1_1.jpg)







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Consilium Safety Denmark åbner lokal adresse i Skagen' til en bekendt