Politiet efterlyser fortsat 30-årig mand – kan opholde sig uden for Nordjylland

Politiet efterlyser fortsat 30-årig mand – kan opholde sig uden for Nordjylland

20. august 2026 - kl. 13:28 - af

Nordjyllands Politi efterlyser fortsat den 30-årige Niels Holm, som man ønsker at komme i kontakt med i forbindelse med en straffesag. Politiet opfordrer derfor fortsat borgere til at holde øje og kontakte politiet, hvis de har oplysninger om, hvor han befinder sig.

Politiet udelukker ikke, at Niels Holm kan have forladt Nordjylland og opholde sig et andet sted i landet:

”Vi har fortsat en interesse i at finde frem til Niels Holm, og derfor er vores efterlysning stadig aktuel. Vi vil gerne opfordre borgere til at være opmærksomme – også selv om de befinder sig uden for Nordjyllands Politikreds,” siger politikommissær Peter Skovbak fra Efterforskningscenter Frederikshavn ved Nordjyllands Politi, der fortæller om baggrunden for efterlysningen:
”Niels Holm er efterlyst i forbindelse en sag om voldtægt, der er sket i Frederikshavn tilbage i marts 2024. Han er bekendt med, at vi leder efter ham.” Politikommissæren understreger samtidig, at det kan være strafbart at skjule eller på anden måde hjælpe personer, der er på flugt fra politiet.

Politikommissæren beder om, at man kontakter politiet med informationer om mandens færden:
”Hvis man mener at have set ham eller har oplysninger om, hvor han opholder sig, så lad politiet håndtere kontakten. Ring til 114 og fortæl os, hvad man har observeret – også hvis man kun er usikker på, om oplysningerne kan være relevante.”

Politiet opfordrer samtidig borgere til at dele efterlysningen, så oplysningerne kan nå bredt ud:
”Vi har brug for offentlighedens hjælp. Et tip kan vise sig at være afgørende, og derfor vil vi gerne høre fra borgere, der har set den efterlyste eller på anden måde har oplysninger om hans færden. Det gælder uanset, hvor i landet man befinder sig,” siger Peter Skovbak.

Ring 114 med oplysninger
Har du oplysninger, der kan hjælpe Nordjyllands Politi med at finde Niels Holm, skal du kontakte politiet på telefon 114.

Den efterlyste er 30 år, 189 cm høj og spinkel af bygning. Han har brune øjne, rødt hår og maritime tatoveringer på armene.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Politiet efterlyser fortsat 30-årig mand – kan opholde sig uden for Nordjylland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger