Akutpakke for børne- og ungdomspsykiatrien i Nordjylland

Illustrationsfoto

Akutpakke for børne- og ungdomspsykiatrien i Nordjylland

29. august 2026 - kl. 7:11 - af

En akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland skal bidrage til at nedbringe ventetiderne, så børn og unge med psykiske udfordringer kan få hurtigere hjælp.

Regionens udvalg for implementering af 10-årsplanen på psykiatriområdet orienteres på udvalgets næste møde den 1. september om status og den videre proces for forhandling og udmøntning af akutplanen samt om det samlede økonomiske løft på psykiatriområdet.

Økonomiaftalen for 2027 sætter fokus på trivsel blandt børn og unge gennem en akutplan, der skal sikre hurtigere hjælp og nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.

Med planen udmøntes samlet 1 mia. kr. i perioden 2026-2028, heraf 250 mio. kr. i 2026, 500 mio. kr. i 2027 og 250 mio. kr. i 2028. Af disse midler er 250 mio. kr. øremærket de kommunale lettilgængelige tilbud.

Midlerne vil blive udmøntet inden for de rammer, som forventes fastlagt i forbindelse med de kommende forhandlinger mellem regeringen, Danske Regioner og KL i september 2026.

Akutplanen er en del af det samlede økonomiske løft af psykiatrien, som er aftalt gennem de senere år.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Akutpakke for børne- og ungdomspsykiatrien i Nordjylland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger