Helle Krogsbøll vil dele sange der inviterer forældre og børn til nærvær, kontakt og en dybere forbindelse. Privatfoto.
En god start på livet – for dig og din baby
25. oktober 2026 - kl. 7:33 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I november inviterer Barnets Blå Hus til tre mødegange for forældre på barsel, hvor du deltager sammen med din baby. Vi byder på sang, rytmik, kaffe og samtale.
Med baggrund i vores arbejde med børn og forældre i Barnets Blå Hus sætter vi fokus på, hvordan vi som forældre kan forstå og møde vores barn bedst muligt. Vi introducerer bl.a. til mentalisering, følelsesregulering og det gode sammenspil mellem barn og forælder. Vi laver øvelser gennem sanglege og musik.
Vi undersøger, hvordan vi kan se bag om barnets adfærd, blive klogere på vores egne reaktioner og skabe tryghed, nærvær og gode relationer.
Kom og vær med til nogle nærværende timer med andre forældre og få inspiration. Der serveres en kop kaffe undervejs.
Mødegange: 11/11, 18/11 & 25/11 – det er gratis at deltage
Tid: kl. 10.00-11.30
Sted: Ungdomsklubben Sct. Laurentius, Kirkevej 29, Skagen
Det er gratis at deltage og tilmelding sker på sms til 21 42 49 33
Læs mere om om Barnets Blå Hus på: barnetsblaahus.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





.gif)











Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'En god start på livet – for dig og din baby' til en bekendt