
Sommerhus i første klitrække
1. november 2026 - kl. 6:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
På Blishønevej 11 i Ålbæk finder I et velbeliggende sommerhus, hvor naturen, stranden og den særlige feriestemning går op i en højere enhed.
Her bor I i første klitrække med en sti, der fører direkte til den skønneste, børnevenlige badestrand, mens den smukke, fredede klitnatur danner en stemningsfuld ramme om ferielivet.
Sommerhuset er opført i 1973 og rummer 71 m² med en hyggelig og funktionel indretning.
Her bydes I velkommen i entréen, som leder videre til et køjeværelse, endnu et værelse samt et soveværelse med direkte adgang til badeværelset. Husets naturlige samlingspunkt er den store stue, hvor de store vinduespartier inviterer klitlandskabet indenfor. Her kan I nyde varmen fra brændeovnen på kølige dage, mens varmepumpen sørger for en behagelig temperatur året rundt. Stuen ligger i åben forbindelse med spisepladsen og det hyggelige køkken, hvorfra der er udgang til en østvendt terrasse.
Udenfor venter en skøn grund på hele 2.877 m², hvor flere hyggelige kroge indbyder til afslapning og udeliv.
Den overdækkede terrasse byder på udsigt over den fredede klitnatur, og omkring huset er der etableret flisebelægning med flere gode opholdssteder, hvor I kan finde både sol og læ.
Mellem sommerhuset og udhuset ligger en dejlig, lukket og flisebelagt gårdhave, der skaber et privat og ugeneret uderum.
Til ejendommen hører desuden et udhus på 10 m² med sauna og vask samt et mindre udhus.
Sommerhuset fremstår pænt vedligeholdt med velholdt træværk og vinduer, og taget blev udskiftet for cirka otte år siden til et nyt eternittag.
Beliggenheden gør det nemt at kombinere fredelige feriedage med hyggelige udflugter. Følger I stranden, kan I gå cirka 1,75 km langs vandet ind til Ålbæk Havn, hvor havnemiljøet indbyder til en hyggelig tur. Ålbæk by ligger desuden under 2 km væk i bil, så både dagligvareindkøb, spisesteder og hverdagens fornødenheder er inden for bekvem rækkevidde.
Her får I et sommerhus med en attraktiv beliggenhed i første klitrække, direkte adgang til en børnevenlig strand og skønne rammer om ferielivet – et sted, hvor dagene kan bruges på strandture, afslapning på terrassen og lange sommeraftener i den særlige natur ved Ålbæk.
Kontantprisen er kr. 3.295.000.-
Hør mere om denne attraktive ejendom hos SKAGEN Mægleren på telefon 7010 4622.
Ønsker du at se mere om Blishønevej 11, klik her: https://skagenmaegleren.dk/sag/fritidsbolig-blishoenevej-11/





.gif)











Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sommerhus i første klitrække' til en bekendt