Lukkeritual med performance af komponist Stine Benjaminsen
8. november 2026 - kl. 5:39 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Sæsonen hos Skal Contemporary går på hæld, og kunsthallen inviterer til lukkeritual ved Skagen Grå Fyr den 14. november kl 15. Ved solnedgang skaber komponist og blokfløjtenist Stine Benjaminsen en performance med afsæt i udstillingen Deres af Hjertets hengivne af Noah Holtegaard.
Oplev en stedsspecifik performance, der begynder i fyret, bevæger sig udenfor og slutter i udstillingsrummet blandt Noah Holtegaards værker. Gennem performance og musik skaber Benjaminsen et lukkeritual, hvor lyd, rum og bevægelse forbinder sig med stedet og udstillingens værker.
Arrangementet finder sted omkring solnedgang. Efter performancen serverer vi lidt varmt at drikke. Det er gratis at deltage i lukkeritualet, og tilmelding er ikke nødvendig.
Stine Benjaminsen er komponist, performer og blokfløjtenist. Hendes værker er ofte bygget op om poesi, hvor tekst indgår enten direkte, som lyrik, eller indirekte, som inspiration til at skabe musikken. Hun undersøger klange i intuitive og sanselige kompositioner, hvor musikken insisterer på en langsomhed og åbenhed, og belyser det simple og skrøbelige. Stine er inspireret af menneskelige relationer, naturen, sammenhænge og kontraster. Hun skaber solo performances som inviterer lytteren ind i organiske og levende lydverdener som gennem improvisation skaber forbindelser til det rum, de sammen befinder sig i.
Stine har blandt andet skabt stedsspecifikke lydværker, korværker, kammermusik og elektro-akustiske værker, og arbejdet sammen med billedkunstnere og kunstmuseer. Hun har turneret på Færøerne, Island, Tyskland og Danmark med ensembler som Duo Bragi, Recorder Recorder og Cake Of Day.
Stine er uddannet solist fra Syddansk Musikkonservatorium (2019-2021) og har en bachelor og kandidatuddanelse i klassisk blokfløjte fra Syddansk Musikkonservatorium (2013-2018)
Arrangementet er venligst støttet af Statens Kunstfond, 15. Juni Fonden, Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden, Den Jyske Kunstfond, Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland.
Dato: 14. november 2026
Tidspunkt: 15:00 – 16:30
Online kanaler
www.skalcontemporary.dk
www.instagram.com/skalcontemporary
Adresse
Skal Contemporary – en del af Det Grå Fyr
Fyrvej 36
9990 Skagen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.












.gif)




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lukkeritual med performance af komponist Stine Benjaminsen' til en bekendt