Erhvervshus Nord skal have ny erhvervsdirektør

Foto. Erhvervshus Nord.

Erhvervshus Nord skal have ny erhvervsdirektør

27. oktober 2026 - kl. 7:51 - af

Erhvervsdirektør Niels Bay Christensen har valgt at takke ja til en ny direktørstilling efter at være blevet headhuntet til en ledende stilling uden for organisationen. Derfor indleder Frederikshavn Erhvervsråd, der er bestyrelse for Erhvervshus Nord, nu processen med at finde en ny erhvervsdirektør.

Formand for Frederikshavn Erhvervsråd, Karl Erik Slynge, ser tilbage på en markant udviklingsperiode for både Erhvervshus Nord og Frederikshavn Kommune.

“Vi er naturligvis kede af at skulle sige farvel til Niels Bay Christensen, men samtidig er vi stolte over, at hans kompetencer bliver efterspurgt til en ny direktørstilling. Han efterlader et Erhvervshus Nord i stærk form og med resultater, som har bidraget væsentligt til udviklingen af erhvervslivet i Frederikshavn Kommune,” siger Karl Erik Slynge.

De seneste år har været præget af en række store investeringer og virksomhedsudvidelser i kommunen. Samlet peger de kendte projekter på udsigten til op mod 2.000 nye arbejdspladser i de kommende år.

“Frederikshavn står i en meget stærk position. Vi oplever investeringer, etableringer og vækstplaner i et omfang, som vi sjældent har set før. Det giver os en helt unik mulighed for at skabe vækst, tiltrække nye borgere og styrke kommunens økonomiske fundament,” siger Karl Erik Slynge.

Han understreger samtidig, at Erhvervshus Nord står godt rustet til fremtiden.

“Der er skabt et stærkt hold og et solidt samarbejde med virksomheder, kommunen, uddannelsesinstitutioner og øvrige partnere. Derfor er vi også fortrøstningsfulde i forhold til den kommende direktørrekruttering. Vi skal finde en profil, som kan bygge videre på det stærke fundament og være med til at indfri det betydelige vækstpotentiale, der ligger foran os.”

Bestyrelsen for Erhvervshus Nord forventer snarest at igangsætte rekrutteringsprocessen for en ny erhvervsdirektør.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Erhvervshus Nord skal have ny erhvervsdirektør' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger