Julehilsen fra Borgmesteren

Julehilsen fra Borgmesteren

15. december 2011 - kl. 13:55 - af

De første iskrystaller er begyndt at glimte, og mens vi venter på den første sne, kan vi se tilbage på det år, der er gået. Igen i år har kommunens økonomiske udfordringer krævet byrådets fulde opmærksomhed. Et samletbyråd har i fællesskab sat fokus på de langsigtede demografiske udfordringer, vores kommune står overfor. Jeg ser frem til det kommende arbejde i byrådet, som målrettet tager udgangspunkt i disse udfordringer.

På trods af krisen er der grøde i Frederikshavn Kommune. På det maritime område er der gang i en god udvikling med nye investeringer, øget beskæftigelse, planer om havneudvidelser i Frederikshavn og Skagen og flere uddannelsesmuligheder på bl.a. den nybyggede Skagen Skipperskole. Interessen for energioptimering og -renovering af både skibe og bygninger er stigende.

Med disse lettere optimistiske takter ser jeg frem til endnu et år med et stærkt og konstruktivt samarbejde med alle kommunens samarbejdspartnere. Et skulderklap og en stor tak til alle de gode kræfter, der lægger hjerte og energi i at udvikle vores kommune.

Jeg ønsker Jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Lars Møller

Borgmester

2 kommentarer til “Julehilsen fra Borgmesteren” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Julehilsen fra Borgmesteren”

  • Til Paul. Du kan være helt sikker på at kommunen nok skal rydde Munkeklit når
    sneen kommer.Aldrig har kommunen været så ihærdig som nu, hvor man salter
    fortov langs stadion og Stadionvej i 4graders varme og regnvejr-det er vist ikke
    studenterhuen der trykker hos vejchefen.Altid fint at være på forkant med
    situationen, men dette er vist i overkanten. Erik

  • Betyder det så, at vi får ryddet Munkeklit for sne når den nu engang falder – posten skal jo ud – jeg har flyttet min postkasse ud til skel – og der er du og kommunen forpligtiget til, at holde tilgangen fri for sne. Jeg er ikke socialdemokrat – men du har i hvertfald gjort mig bange for hvad du står for. Paul

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Julehilsen fra Borgmesteren' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger