
Philip Kerr.
Krimiaften på biblioteket
15. januar 2014 - kl. 8:53 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det vrimler med kriminalromaner på bogmarkedet. Udbuddet er enormt og kvaliteten tilsvarende ret svingende. Hvis man vil læse en stribe krimier, hvor der både er fart over feltet, elegant, underspillet humor, passende mængder af lystigt samkvem med lune kvinder og en fantastisk tidskolorit – så skal man gå i gang med forfatteren Philip Kerrs nu 9 bind lange serie, hvor hovedpersonen er den dameglade, storrygende og tørstige detektiv Bernhard Gunther.
Det første bind – Martsvioler – udspiller sig i Berlin i 1936, og foregår i skyggen af nazismens vanvid. Senere kommer Gunther til Østfronten, Wien, Argentina, Cuba, Prag og Smolensk, men uanset hvor Bernhard Gunther befinder sig, har den skotske forfatter fuldstændig styr på tidsbilledet.
En stor læseoplevelse venter dem, der ikke allerede har stiftet bekendtskab med Philip Kerrs sympatiske detektiv.
Torsdag den 23. januar kan man på Kappelborg høre krimiekspert og bibliotekar Walther Knudsen fortælle om Philip Kerrs Berlin Noir-krimiserie. Det starter kl. 19.30, og billetterne koster 30 kr.
Skagens Bibliotek er arrangør.











_1_1_1.jpg)






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Krimiaften på biblioteket' til en bekendt