Masser af gode aktiviteter på By- og Engsmuseet
22. januar 2009 - kl. 11:26 - af Hans Chr. Andersen
Februar og vinterferie på Skagen By- og Egnsmuseum, her kan du blandt andet opleve spændende strandings fortællinger, “Bjeskblanderens bedste bjesk samt masser af andre aktiviteter.
Åbningstider: Hverdage: 11.00-15.00
GRATIS ADGANG for børn og unge 0 – 18 år.
Museets udstillinger: Om byens fiskeri, historie og udvikling.
NYHED: “Bjeskblandernes bedste bjesk”
Mød nogle af de lokale bjeskblandere og få en snak om Skagens historie, bjesken og naturen. Der serveres forskellige smagsprøver med lidt ost og brød til, ligesom der fortælles om de urter kryddersnapsen laves på. Få eller giv gode råd og idéer til videre forsøg med bjeskblandingen. Der sluttes af med en båldram.
Arrangementet afholdes på Skagen By- og Egnsmuseum d. 10, 12, 18 og 20 februar fra kl. 13 til ca. 15.
Prisen er 50,-kr. inklusiv entré til Skagen By- og Egnsmuseum
Billetbestilling på tlf. 98 44 47 60 (Max. Deltagere pr. gang 30 pers.). Billetter afhentes samme dag som bestilling.
“ALLE MAND TIL ÅRERNE:
Museet fortsætter de populære mandage med gribende strandingsberetninger om Skagen fiskernes modige heltegerninger og de mange stormfulde forlis udfor Skagens kyst.
Hver mandag kl.13.30-15.
- 02.02.09: “Igotz Mendi”
- 09.02.09: “The John”
- 16.02.09: “Speed”
- 23.02.09: “Peter og Sophie” samt “Håbet”
Gratis for museets gæster. Incl. Kaffe og noget til at varme sig på.
MÅNEDENS HISTORIE:
Korte, men gode og spændende historier, der går tæt på forskellige emner, enkelte genstande eller livet i Skagen gennem tiderne.
Februars historie bliver “Mågesteg på menuen”.
Hver onsdag kl. 13-13.30. Gratis for museets gæster.
GUIDEDE GÅTUR I SKAGEN:
Om den gamle bydel Vesterby, dens gulkalkede længer, smalle stier og kunstnerboliger.
Hver tirdag i februar fra kl. 11-12.30
Pris 75,-kr. incl entré til Skagen By- og Egnsmuseum, hvor turen starter.
NY SÆRUDSTILLING:
“SKØNNE KVINDER OG BRAVE MÆND GALIONSFIGURER”
Udstillingen der med lyd, lugt og udtryk er bygget op i en stemningsfuld kulisse fra bl.a. det tidligere Skagens Hotel, fortæller den spændende historie om Skagen By- og Egnsmuseums flotte galionsfigur Thetis og 5 meget forskellige og unikke galionsfigurer fra Bangsbo Museum.
Udstillingen kan ses på Skagen By- og Egnsmuseum frem til december 2009. Normal entré til museet.
SÆRUDSTILLING:
“ORIGINALER”
En enestående fotoudstilling, hvor beskueren udfordres i sit syn på verden – den lille såvel som den store. Originaler består af 60 personmotiver optaget i Skagen igennem de seneste 100 år. Nogle er spændende, andre er anderledes og atter andre tankevækkende. Mød de “originaler”, der var – og er – en del af Skagen.
Udstillingen kan ses frem til maj 2009. Normal entré til museet.
PRØV-SELV: I prøv-selv-huset kan du lege dig ind i historien i kopien af den fattige fiskers hus, prøve klædudhjørnet, male, tegne, strikke, og binde vod.
MADPAKKEHUSET: I madpakkehuset kan du arbejde ved høvlbænken og bygge din helt egen kutter.
SMEDJEN: Den Gl. Smedje på Vesterbyvej 15 er, når vejret tillader det åben på hverdage 10-16. Gratis adgang i smedjen.
HVER DAG i uge 7 og 8 2008 fra kl. 11-12.30 og 13-15:
SKATTEJAGT, BØRNEOMVISNINGER OG ET VÆLD AF AKTIVITETER
I museets udstillingsområde kan man være med i Skattejagten og deltage i konkurrencen om 3 flotte præmier. Prøv at gå på opdagelse i historien og bliv klogere på din fortid.
AKTIVITETER UGE 7:
Mandag d. 09.02.: Knyt en nøglering. Vodbinding og æskefoldning. Fremstil for 20,-kr. allergivenligt vingummi.
Kl. 12.30-13: Børneomvisning “Den store familie i det lille hus…”
Tirsdag d.10.02.: Fremstilling af skibe. Vodbinding og billedvævning. Fremstil for 20,-kr. allergivenligt vingummi.
Kl. 12.30-13: Børneomvisning “Skibet var ladet med guld…”
Onsdag d. 11.02: Kreativ værksted med strandingsgods. Fremstilling af skibe, nøgleringe og kort af tebreve.
Kl. 12.30-13: Børneomvisning “Alarmer redningsbåden !”
Torsdag d. 12.02.: Kreativ værksted med strandingsgods og træ. Knyt et armbånd
Kl. 12.30-13: Børneomvisning “Daphnes forlis og andre strandingshistorier…”
Fredag d. 13.02:Lav en halmdukke og se fremstilling af halmsko. Strik, bind vod eller lav decoupage på sten.
Kl. 12.30-13: Børneomvisning “Den store familie i det lille hus…”
AKTIVITETERI UGE 8:
Mandag d. 16.02: Bind vod, fremstil din egen dolk eller fold en æske. Fremstil for 20,-kr. allergivenligt vingummi.
Kl. 12.30-13: Børneomvisning “Den store familie i det lille hus…”
Tirsdag d. 17.02: Lav et skib, en dolk eller lær billedvævning. Fremstil for 20,-kr. allergivenligt vingummi.
Kl. 12.30-13: Børneomvisning “Skibet var ladet med guld…”
Onsdag d. 18.02.: Fremstil decoupage på sten og kort at tebreve. Lav en nøglering eller et skib.
Kl. 12.30-13: Børneomvisning “Alarmer redningsbåden !”
Torsdag d. 19.02.: Fremstil kort af tebreve, din egen dolk eller knyt en nøglering
Kl. 12.30-13: Børneomvisning “Daphnes forlis og andre strandingshistorier…”
Fredag d. 22.02: Lav en halmdukke og se hvordan halmsko fremstilles. Strik og knyt et armbånd.
Kl. 12.30-13: Børneomvisning “Den store familie i det lille hus…
Mere info: www.skagen-bymus.dk
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Masser af gode aktiviteter på By- og Engsmuseet' til en bekendt