Pandekagen som startede i Skagen 31/1 er nu i København
24. februar 2009 - kl. 9:12 - af Hans Chr. Andersen
Callisto Festivalen har igen i år arrangeret et opsigtsvækkende Pandekageløb gennem hele Danmark. En pandekage, blev for 4 uger siden bagt ved det grå fyr, og er siden af forskellige motionsklubber og spejdere løbet km efter km i hele kongeriget – ned gennem Jylland og over Fyn og over Sjælland. I dag, hvor det er pandekagedag (tirsdag den 24. februar) havner den på Rådhuspladsen på selve Pandekagedagen.
Kl. 11.15 afbryder Fødevareministeren (Eva Kjer Hansen) et møde for at komme ud og hilse på de børn, som løber sæbekassebilen (med den gamle pandekage) forbi Folketinget.
Callistos Pandekageløb skal efter planen lande på Rådhuspladsen. Den gammeldags sæbekassebil med pandekage lander på Rådhuspladsen kl. 18, hvor de sidste løbere (fra Vesterbro Ungdomsgård) skal løbe den sidste strækning ind på Rådhuspladsen.
Børnene skal derefter ind på Rådhuset og spise friske pandekager med Jakob Hougaard fra Borgerrepræsentationen.
Du kan læse mere om hele turen gennem Danmark på denne website.
Se artiklen om afgangen fra Skagen her.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Pandekagen som startede i Skagen 31/1 er nu i København' til en bekendt