![Nyt initiativ: Kunstbyvandring i Skagen butikker Nyt initiativ: Kunstbyvandring i Skagen butikker](https://www.skagensavis.dk/wp-content/uploads/2009/04/flyvholm02.jpg)
Nyt initiativ: Kunstbyvandring i Skagen butikker
24. april 2009 - kl. 13:34 - af Hans Chr. Andersen
Det er den utrættelige Skagenkunstner Jimmy Flyvholm, som har taget dette nye initiativ. Nu kan du kombinere din shoppingtur med en kulturel oplevelse. Jimmy Flyvholm forklarer, at ideen nærmest kom ved et tilfælde.
Jeg var inde ved Butik Skagen Denmark, for at skifte et kunstværk ud, som jeg har stående i butikken, og samtidigt havde jeg en del kunstværker i “overskud” fra Påskeudstillingen, men dem var der ikke plads til, så i stedet fandt jeg på at køre rundt til nogle udvalgte butikker, og spurgte om de kunne være interreseret i at havde et kunstværk stående, og det var der fin opbakning til, fortæller Jimmy Flyvholm.
Nu har det så udviklet sig til en egentlig “Kunstbyvandring” i Skagen, og foreløbig har jeg seks butikker med på ideen.
Alle kunstværkerne er naturligvis fortsat til salg, og skulle man være interesseret, så kan man blot kontakte mig, slutter Jimmy Flyvholm.
I løbet af ganske kort tid, vil der være et bykort, med ruten indlagt, tilgængelig på flyvholm.gallerisider.dk og skulle man få lyst til at tage turen, så er der efterfølgende et lille diplom klar til udlevering, det består af en plakat som Skagen365 har udgivet, og plakaten kan afhentes på turistkontoret, eller på redaktionen som ligger på hjørnet af Ulrik Plesnersvej og Skarpæsvej.
Indvielsen af “Kunstbyvandringen” blev torsdag eftermiddag markeret ved en lille happening, i Butik Skagen Denmark, hvor blandt andet viceborgmester Bjarne Kvist samt konferencechef ved Skagen Turistforening Anette Hauge deltog.
De seks butikker som deltager i projektet er:
- Butik Skagen Denmark
- Berg Skagen
- Pier1
- Seven Seas
- Color Hotel
- Napapiri
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nyt initiativ: Kunstbyvandring i Skagen butikker' til en bekendt