Så er der nyhedsbrev fra Skagen Festival maj 2009

Så er der nyhedsbrev fra Skagen Festival maj 2009

18. maj 2009 - kl. 10:10 - af

Suzanne Vega, Åge Aleksandersen, The Black Family, Poul Krebs & Band, Hanne Boel & Band, Tina Dickow, Johnny Madsen & Band, Eleanor Shanley, Oyster Band, Barage, Allan Olsen & Band og mange, mange flere, samt ikke at forglemme den forrygende Ceilidh lørdag og Singer’s Afternoon søndag.

Disse musikere og alle de andre – ikke her nævnte – giver os helt sikkert uforglemmelige oplevelser under Danmarks nordligste musikfestival, Skagen Festival, i dagene 2.-5. juli.

Årets FOLKEMUSIKPRIS overrækkes søndag aften til norske Åge Aleksandersen, inden aftenens rent irske program med The Sands Family, Eleanor Shanley og The Black Family går i gang. Også én af koncerterne lørdag aften er domineret et én nationalitet: danskerne Hush, Tina Dickow og Allan Olsen med Band.

Den amerikanske folkrocksanger og sangskriver Suzanne Vega fra Spanish Harlem i New York, der i 2005 blev udnævnt til H.C.Andersen-ambassadør, står for første gang på scenen i Skagen fredag aften i badmintonhallen.

Billetsalget kører i højt gear, men der er stadig plads til alle interesserede – også på festivalcampen.
Især for vores nordlige publikum skal fremhæves, at der i år er indsat ekstratog på strækningen mellem Skagen og Aalborg natten mellem fredag og lørdag og mellem lørdag og søndag – en service, der ofte har været efterlyst af vores publikum.

Lørdag formiddag kører tog fra Aalborg kl.11.00 direkte mod Skagen, hvor der undervejs kan opleves live-musik med nogle af festivalens musikere.
Bemærk, at billetter til disse ekstraafgange skal købes i forvejen via vores billetkontor, hvis rejsen er længere end mellem Skagen og Frederikshavn.

Skagen er klædt i sommertøj, de gule huse har fået et lag kalk, Havnevej er blevet renoveret siden sidst, og alle de frivillige medarbejdere ser frem til at tage imod invasionen af glade festivalgæster.

It’s good to see you!

www.skagenfestival.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Så er der nyhedsbrev fra Skagen Festival maj 2009' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger