Fejlstøbt pumpestation på Minkvej ligger fortsat stille
27. maj 2009 - kl. 8:15 - af Hans Chr. Andersen
I forbindelse med byggemodning af Skagen Nordstrand for enden af Minkvej, er der ved at blive opført en ny stor pumpestation i området mellem Buttervej og Skagen Nordstrand.
Noget gik imidlertid galt da pumpestationen skulle afsættes af landinspektøren – han afsatte bunden af pumpestationen en halv meter højere end tegningen viser.
Fejlen blev først opdaget, da entreprenøren, NCC, havde støbt bundpladen og dele af siderne.
Helge Lundgaard som er ingeniør ved Forsyningen i Frederikshavns kommune oplyser “Her 9 måneder senere ligger byggeriet fortsat stille, og de tre parters advokater arbejder på en afklaring.”
NCC der er entreprenør på opgaven har ifølge Forsyningens advokat medansvar i den forkerte afsætning.
Forsyningens advokat har skrevet til NCC, og bedt dem fjerne den fejlstøbte plade og opføre det planlagte bygværk, men det har NCC endnu ikke gjort.
Der er berammet en syn- og skønsforretning i nærmeste fremtid – slutter Helge Lundgaard.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fejlstøbt pumpestation på Minkvej ligger fortsat stille' til en bekendt