
S.I.K. fodbold: Kunne U11 piger blive puljevindere?
15. juni 2009 - kl. 8:30 - af Hans Chr. Andersen
Så kom det til sidste turneringskamp for U10 og U11 i forårssæsonen. Begge hold skulle på dagen spille i Sindal og det var en god lejlighed til at invitere forældrene på begge hold med på tur og efterfølgende spise medbragt madkurv i et solbeskinnet Sindal Stadion.
U10 pigerne lagde ud med at skulle spille en kamp mod Sindal´s U10 piger. Her må man sige at Skagen blev sendt for løverne. Pigerne fra Sindal var lige en tand bedre en Skagen i denne kamp som til sidst endte
med et 10 – 0 nederlag til Skagen.
Dette var mere en træneren kunne magte og han sørgede så for i pausen mellem U10 pigernes 1. og 2. kamp at indsætte reserver på sidelinien. Susanne Dela Skov og Morten S Nielsen fik nu styringen på holdet til den
2. kamp. Og det var lige hvad der skulle til. Pigerne avde mere respekt for den nye konstellation på sidenlinien og gik på banen og ydede en kæmpeindsats mod Bangsbo Freja og vandt kampen med 3 – 0 på mål af Helena Jørgensen, Emma Rasmussen og Jessica Birch.
Efter kampen var der rosende ord fra de nyudnævnte trænere til hele holdet, for en god indsats. Måske SIK i den næste fremtid skulle holde et vågent øje på den nye træner-duo. Her er måske fremtidens trænere til
pigefodbolden i Skagen.
Dagens U10´ere.
Sabrina Hansen
Emma Dela Skov
Jessica Birch
Melissa Wiborg
Tanje Søndergaard
Helena Jørgensen
Freyja Andersen
Emma Rasmussen
Foto: Kampen er i gang
U11 pigerne havde inden dagens 2 sidst kampe i foråret stadig chancen for at blive puljevindere i deres række. Det betød at der skulle 2 sejre på bordet mens Hirtshals skulle miste point i deres 2 sidste kampe.
Skagen skulle spille deres første kamp mod Vrensted IF. Vrensted var et ubekendt kort for Skagen eftersom De havde valgt at udeblive da deres første møde i foråret, skulle stå. Vrensted ligger i den tunge ende af
tabellen og på papiret skulle Skagen så være favoritter. Og værdigheden gik de fra dommerens første fløjt, ind og viste. Skagen kom frem til mange chancer på flot fodboldspil, men den sidste skarphed foran mål manglede.
Foto: Freyja nyder at se på
Skagen kom dog retfærdigt foran 1 – 0 i første halvleg. Et hjørnespark sendt ind af Lærke Pedersen til Louise Sørensen som resolut sendte bolden forbi målmanden i Vrensted målet. Denne stilling holdt sig halvlegen ud hvor pigerne fra Skagen fik sig en tiltrængt puster efter en flot indsats, i halvlegen. I anden halvleg fortsatte Skagen de gode takter og Vrensted kom kun frem til enkelte chancer som Emma Thomsen mesterligt klarede. I halvlegens 10 minut fik Vrensted et frispark på banens midte. Et forsøg på at skyde direkte på mål blev delvist reddet af forsvaret med uheldigvis røg bolden til en helt fri Vrensted spiller som kunne sende bolden forbi Emma Thomsen i Skagen målet. 1 – 1 var ikke retvisende, efter spil og chancer på dette tidspunkt. Skagen blev ved med at presse på og i kampens allersidste minut lykkedes det for Lærke
Pedersen at sende bolden forbi Vrensted målmanden til Skagen føring 2 – 1 hvilket også blev kampens resultat.
Første del af missionen var fuldført.
Foto: Der er ikke meget at lave
Anden kamp skulle spilles mod Lendum. Det skal siges at pigerne fra Lendum nok lige er et par størrelser større en Skagen-pigerne. Her skulle det så vise sig om muskelkræft er bedre en små vævre piger som
vil “spille” fodbold. I kampen start bølgede spillet lidt frem og tilbage dog med “fodboldspillerne” fra Skagen som de mest dominerende. Skagen til spillede sig flere chancer men det lykkedes dog ikke at passere en
velspillende keeper i Lendum målet. I anden halvleg fik Skagen mere og mere af spillet eftersom Lendum spillerne var ved at miste pusten i sommervarmen. Da der manglede 5 minutter fik Skagen en gylden mulighed for at lave mål. Straffe, som blev flot klaret. Skagen pigerne mistede dog ikke modet, og fortsatte med at skabe chancer. I kampens allersidste minut opfanger Fie Ifversen en bold midt på Lendums banehalvdel. Hun opfatter at Lendum målmanden er et stykke ude af målet og med et hård præcis
inderside sender hun bolden mod mål og Skagen er i front med 1 – 0.
Fie bliver match-vinder og hun og hele holdet kan fejre at de har gjort hvad de kunne, for at gøre eftermiddagen spændende.
Dagens U11.
Emma Thomsen
Sabina Johannesen
Louise Sørensen
Lærke S Pedersen
Nicoline R Pedersen
Anna Ejsing
Julie Mark
Rikke Johansen
Sofie Gaden
Fie Ifversen
Ida Kehlet
Foto: Bla. bla. bla.
Efter kampene på Sindal stadion kunne forældre, søskende, træner og spillere nyder deres medbragte mad i solskin og vente på at den udsendte skulle se om han kunne fremskaffe et resultat fra Hirtshals. (Her
manglede vi en Søren Sørensen som sikkert allerede havde kontaktet Gølstrup Stadion for at få et resultat af Hirtshals kampe) Da vi havde spist og bussen kom lidt før tid, kunne vi lige så godt komme afsted mod
nord hvor vi havde planlagt at pigerne, søskende og forældre skulle spille på vores oppustelige fodboldbane, spille men “ørevoks-pinde” og se hvem, som kunne sparke hårdest på mål.
Foto: “Ørervokspindende” blev luftet
Pigerne og søskende kunne helt selv styre at lave en turnering i 3-4 mands fodbold mens forældre så kunne få tid til at snakke omkring sæsonen og den forestående tur til Djurs Sommer Cup. Intet opkald fra Ole Ejsing som var kørt omkring Hirtshals på vej hjem, ingen hjælp fra Søren Sørensen. Men – i skrivende stund kan vi nu konstatere. Hirtshals vandt den første kamp med 3 – 0 over Løkken og Skagen vil gerne sende en varm tak til Hundelev som klarede at spille 0 – 0 mod Hirtshals og dermed sikre Skagen førstepladsen med 10 sejre og 4 nederlag i sæsonen. Det giver 30 point mens Hirtshals ender på 29.
Trænere vil gerne rose alle spillere i miniputpige afdelingen for det flotte spil i sæsonen og forældre samt søskende for altid at være med til at bakke op omkring holdet, når vi skal til kamp. I har alle været med til at bidrage til det fine resultat.
Det ser rigtigt godt ud for pigefodbolden i Skagen og de næste pigetrænere er sikkert, hvis vi presser nok, på vej. Du kan altid finde nyheder om SIK på www.skagenik.dk
Tak til Michael S. Nielsen for artiklen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'S.I.K. fodbold: Kunne U11 piger blive puljevindere? ' til en bekendt