Foredrag: Anna Ancher – den lykkelige undtagelse
29. juni 2009 - kl. 9:22 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Spændende foredrag på Skagens Museum i anledning af Anna Ancher udstillingen.
Torsdag 2. juli kl. 17.30 vil Anna Ancher eksperten Elisabeth Fabritius, der er tilknyttet Museet Michael og Anna Anchers Hus, fortælle om de vilkår, der gjorde det muligt for Anna Ancher at blive en undtagelse fra normen. Hvorfor blev det en kvinde fra Skagen, der fik et kunstnerisk gennembrud og er den mest kendte kvindelige kunstner fra denne periode i dansk kunst? For det lykkedes nemlig Anna Ancher at blive professionel maler, at blive kendt og anerkendt og respekteret som en ligebyrdig kammerat i kunstnerkolonien på Skagen. Hvordan var det muligt i en tid, hvor kvinder kun sjældent fik en uddannelse, og hvor ægteskabet normalt stod i vejen for en karriere? Det er bare nogle af de spørgsmål, som Elisabeth Fabritius vil besvare i foredraget.
Pris: 100,- kr.
50,- kr. for medlemmer af Klub Fyrtårnet eller Skagens Museums Venner
Max. 80 deltagere pr. foredrag.
Billetter købes i museets billetsalg. Man kan ikke reservere billetter, og billetterne skal betales ved bestilling. Resterende billetter sælges fra billetsalget, inden foredraget går i gang.
Dørene åbnes kl. 17.15
For yderligere oplysninger kontakt Lisette vind Ebbesen på 98 44 64 44 eller lve@skagensmuseum.dk
Læs mere om udstillingen på www.skagensmuseum.dk
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Foredrag: Anna Ancher - den lykkelige undtagelse' til en bekendt