Stående bifald til Tina Dickow i badmintonhallen

5. juli 2009 - kl. 21:47 - af Ina Rosdal

Den mørke sal var som fortryllet, da singer-songwriteren Tina Dickow stod på scenen i badmintonhallen og tiltrak det eneste lys.

Under kærlighedssangen “Halleluja” udviklede en stille brummen fra publikum sig til salige, samtykkende, halleluja’er mellem versene. Trancen blev først brudt, da de første toner fra det store hit “Open wide” lød, og salen brød ud i et overvældende bifald.  

Da Tina Dickow slog over i en præsentation af “Friend in a bar”, var det med forsikringen om, at hun kender samme længsel som sangens hovedperson, men at den længsel hun selv føler, ikke er efter hvad der har været, men efter hvad der skal komme, og hvad hun er bange for at gå glip af.

Tina Dickow afsluttede med nummeret Sacre Coeur, der beskriver hendes splittelse mellem den umiddelbare lyst til at leve et almindeligt liv, og lysten til at stikke af og lave musik og dele den med andre. Da den sidste tone døde ud, rejste publikum sig i et flere minutter langt stående bifald, indtil Tina Dickow indvilgede i et ekstra nummer.

Med “Quarter to forever” opfordrede hun publikum, til at give sig selv pusterum, for at klare tankerne. For som den gamle mand i sangen sagde: “Dit arbejde er intet værd, ved mindre dit sind er roligt og klart og på toppen (Your work is nothing worth unless//Your mind is calm and clear and at its best)”.

Efter endnu en stående klapsalve overlod Tina Dickow scenen til Allan Olsen og Band med de afsluttende ord: “Tusind, tusind tak for i aften! Det har været en fornøjelse at spille for jer”.