Socialdemokrater ude på egen hånd?

Socialdemokrater ude på egen hånd?

23. oktober 2009 - kl. 0:50 - af

På det seneste børne- og ungdomsudvalgsmøde blev punktet om regler for reklamering i kommunen behandlet. Eller det vil sige, det blev foreslået taget af, hvorefter vi diskuterede det grundigt inden et flertal ønskede punktet taget af dagsordenen. Hvorvidt formalia var i orden, har jeg stadig min tvivl om, idet ingen ved mødets start havde tilkendegivet, at man ikke kunne godkende dagsordenen.

Det var noget utilfredsstillende, idet der foreligger en klokkeklar byrådsbeslutning om udmøntning af dette regelsæt. Der var sågar afstemning i byrådssalen, hvoraf det fremgik, at kun fire var imod reklamefinansiering.
Udover SF var Anders Starberg Pedersen imod. Fra disse fire personer har der været tonet rent flag hele vejen – et ideologisk felttog mod reklamer har tydeligvis været et mantra og derfor overrasker det selvfølgelig heller ikke, at der herfra gøres alt for at bremse processen.
Jeg husker dog stadig Anders Gram Mikkelsen sige ved byrådsmødet – at deres ideologiske felttog måske havde givet mening for 25 år siden, men nu….!

Heldigvis var der dengang 24 for og kun fire imod. Men hvordan opstår så lige pludselig et flertal imod i B&U? Jeg ved godt, det for mange er tiden at lufte de ideologiske faner, men herude i virkeligheden står altså mennesker og venter på at få at vide om man må finansiere en forfalden kommunal legeplads med en lille reklame for en lokal tømrer. Skolelærerne vil formentlig også gerne vide om det er regelbrud når undervisningsmateriale fra ARLA bruges. Og hvad med internettet, som skolerne bruger hver dag – når ellers ”IT-et” virker?

Mogens Brag
Byrådsmedlem V

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Socialdemokrater ude på egen hånd?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger