Pressemeddelse: Tag med til “Kunst i læssevis”
11. januar 2010 - kl. 9:14 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Tag med biblioteket til Kunstmesse i Herning. Nu har man chancen for at opleve ART HERNING 2010, den gigantiske kunstmesse i Hernings messecenter. Det er Dansk Galleri Sammenslutning, der står for messen, hvor alle førende danske gallerier er repræsenteret.
I samarbejde med Galleri Nordenvind arrangerer Frederikshavn Kommunes Biblioteker en heldags bustur til kunstmessen på åbningsdagen fredag den 29. januar.
Der køres fra Skagen Station kl. 9 med opsamling kl. 9.40 i Frederikshavn ved plakatsøjlen nær biblioteket. Kl. 10 kan man stige på ved rutebilstationen i Sæby.
Så går det rask ned gennem Jylland med rundstykker og kaffe undervejs. På Hotel Eyde i Herning er der en forrygende frokost kl. 12.30, og kl. 14 åbner skatteminister Kristian Jensen kunstmessen.
De følgende timer kan man nyde den udstillede kunst, og eventuelt gøre et godt køb. Der er også mulighed for en snak med de mange kunstnere, der er til stede på messen.
Hjemturen starter kl. 17, og der serveres sandwich undervejs. Øl og vand kan købes i bussen.
Prisen for hele arrangementet omfattende transport, entré, frokost, rundstykker og sandwich – men ikke drikkevarer – er 500 kr, som betales i bussen.
Bindende tilmelding senest onsdag den 20. januar til
SKAGENS BIBLIOTEK, Hans Nielsen (hnie@frederikshavn.dk) eller tlf. 98 44 28 22,
FREDERIKSHAVN BIBLIOTEK, Pernille Lisborg (peli@frederikshavn.dk) eller tlf. 98 45 91 31,
GRETHE HAGENSEN (grethe.hagensen@youmail.dk) eller tlf. 98 42 15 58
Se mere om messen her : http://www.artherning.dk/
Anbefal artiklen via e-mail
til en bekendt