Råhygge på biblioteket tirsdag aften

Råhygge på biblioteket tirsdag aften

20. januar 2010 - kl. 10:19 - af

Der var stopfyldt på biblioteket tirsdag aften, da skawbodrengen Eddie Thomas Petersen fortalte om sin barndom i Skagen og sit arbejde som filminstruktør, manuskriptforfatter og forfatter.

Dette er ikke et referat af foredraget, der stort set fulgte foromtalen – klik her – men blot et lille stemningsbillede og et par ditto fotos, især fra pausen. Lyset var dårligt og afstanden for stor, men mon ikke billederne alligevel giver en indtryk af en gevaldig hyggelig aften.

Sjældent er der set så mange mænd til et kulturelt tiltag i Skagen, men forklaringen kom hen ad vejen. Der var familien og de gamle venner, og så var der dem, der var med i den 26 år gamle film, Tøsedrengen, optaget på Søndervej og på det hedengangne Skansen for midler fra Filminstituttet.

Og så var der selvfølgelig alle vi andre, der morede os over den veloplagte foredragsholder og hans ping pong med den lige så veloplagte Hans Nielsen (billedet ovenfor).

I pausen var der vin og en sludder med alle dem, man kendte – og det var mange, for der var total udsolgt, og mon ikke der også var nogle, der gik forgæves?

Ih, hvor bli’r det altså dejligt, når vi får et Kulturhus til den slags arrangementer. (Vi skriver stadig NÅR, men hvis det varer alt for længe endnu, ændrer dette sig nok til det HVIS, der allerede har indsneget sig i folkemunde).

Men alt i alt en dejlig, hyggelig og oplysende aften. Vivian fra Bog & Ide havde taget en stak bøger med, og hun havde et godt salg af forfatterens bøger, som han velvilligt signerede i pausen. Det var især Ønskebarnet, der jo foregår i Skagen

     Klik på billederne for at se dem i større format

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Råhygge på biblioteket tirsdag aften' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger