Sognehuset: Martin A Hansen i FOKUS
26. januar 2010 - kl. 6:00 - af UGj
Torsdag den 11. februar har Fokeuniversitetet Martin A. Hansen som tema. Anders Thyrring Andersen – der måtte melde afbud i efteråret – kommer igen til Skagen og holder foredraget i sognehuset.Anders Thyrring Andersen er mag. art i litteraturhistorie og arbejder som forskningsbibliotekar ved Statsbiblioteket i Århus. Han er tekstudgiver, forfatter og foredragsholder og har forestået store, skelsættende Martin A. Hansen-udgivelser.
Journalist Claus Grymer fra Kristeligt Dagblad gav Anders Thyrring Andersen spørgsmålet: Hvad tror du på? Og fik svaret: ”På genopstandelsen og på, at Kristus vandt over døden. Og jeg er optaget af, hvad troen på dette kan gøre ved mennesket, mens det er i live. Dette, at nuet gennem opstandelsesbudskabet får evighedsværdi, er også et syn, jeg har mødt hos både Kierkegaard og Martin A. Hansen.”
Også denne aften skal vi nyde Kirstens gode mad. Filmen, der vises herefter, er ”Løgneren” efter Martin A. Hansens roman fra 1950 af samme navn. Den blev instrueret af Knud Leif Thomsen i 1970.
Arrangementet starter kl. 16.30 og koster kr. 225,00.
Tilmelding er nødvendig af hensyn til maden og kan ske frem til mandag den 8. februar på By- og Egnsmuseets telefon 98 44 47 60 på hverdage mellem 11 og 15.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sognehuset: Martin A Hansen i FOKUS' til en bekendt