
Stort fremmøde til fernisering trods sne og is
13. februar 2010 - kl. 18:02 - af UGj
Lørdag eftermiddag var der fernisering på maleren Lone Marie Stigs nye serie af blomsterbilleder – skagenblomster. Og rigtig mange havde trodset det glatte føre. Ja, der kom så mange, at det ligefrem kneb med at kunne se billederne, der fortrinsvis befandt sig på 1. sal, men så kunne man jo gå ovenpå i hold.
Men både ferniseringsgæsterne og alle andre kan sagtens nå at tage billederne i nærmere øjesyn, de hænger nemlig på Plesners Hotel helt frem til 30. juni 2010.
Eventmaker Anne Madirazza holdt åbningstalen og klippede det hvide silkebånd over – og så lader vi i øvrigt nedenstående fotos tale for sig selv. Klik på de enkelte billeder for at se dem i større format.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stort fremmøde til fernisering trods sne og is' til en bekendt