
Bryghuset rundede øl nummer 1.000.000
17. februar 2010 - kl. 14:57 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Kort før kl 12.00 blev øl nummer 1.000.000 tappet på Skagen Bryghus. Til lejligheden var der fremstillet en guldflaske, der efter en del tælleri, blev stillet på plads i rækken, så det netop var den der blev nr 1 million.
Øllet var af mærket “Drachmann”, der sammen med Skawskum er bryghusets mest solgte.
De første øl der blev brygget på bryghuset var iøvrigt “Klitnissen” tilbage i december 2006. Siden da har der været 310 bryg i gang, og denne gang altså en “Drachmann”, der er en modificeret udgave af den berømte “Holger D”, som Skagen Bryggerlaug tilbage i 2004, vandt DM i håndbryg i kategorien, Pilsner
“Det er en fantastisk fornemmelse at stå her med øl nr 1 millon, og jeg ser allerede frem til når det er den næste million der rundes, fortæller en glad direktør/brygmester René Diget Søgaard Sørensen. Hvad der skal ske med guldflasken vides endnu ikke, men vi har allerede haft en henvendelse fra en der gerne ville købe den. Vi tager det op på næste bestyrelsesmøde og så må se havd det bliver til, slutter Brygmesteren.
klik på billederne for at forstørre
4 kommentarer til “Bryghuset rundede øl nummer 1.000.000” under annoncerne.
Så fik Skagen endelig sin første “Guld øl” (den der nr.: 1.000.000 i guldflasken).
Ja det var selvfølgelig en mulighed … gad vide hvad de vil sige i tolden :o)
Godt gået, hvorfor hvorfor drikke udlansk special øl til maden når der er mulighed for god dansk bryg.
De skulle give guldflasken til den aktionaer der bor laengst vaek fra bryghuset…