
Mette G. Andersen udgiver bog om selvværd
6. marts 2010 - kl. 0:42 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Dit selvværd påvirker din tilfredshed, dit parforhold, dit arbejde og samværet med familie og venner. Det kan være på enkelte områder eller generelt. Har du tænkt over, at du kan gøre noget ved det?
Bogen ”Selvværd for begyndere” giver læseren noget grundlæggende viden om selvværd, men det er også muligt at gå direkte til øvelserne og dermed få håndgribelig hjælp til bedre selvværd.
Uanset om du har nogle problemområder, som kunne trænge til et løft, eller om du generelt trænger til bedre selvværd, så er bogen noget for dig.
– I min klinik Terapi-Nord i Frederikshavn formidler jeg hele tiden viden om selvværd, og det var oplagt at samle øvelser, erfaringer og eksempler i en bog, fortæller Mette G. Andersen. Heldigvis er der håb for de mange mennesker, der i mange forskellige situationer på arbejdspladsen eller privat er påvirket af lavt selvværd.
– Det er min erfaring, at man kan gøre noget ved lavt selvværd og dermed få det bedre. Vi er jo født med evnen til at udvikle os, og det gælder også i forhold til vores selvværd. Psykoterapeut Mette G. Andersen savnede en bog om selvværd, der ikke bare var til at forstå, men også nem at bruge.
Nu har hun gjort noget ved det og udgiver ”Selvværd for begyndere”, der er en gør-det-selv-bog for alle med ondt i selvværdet.
Bogen udkommer den 24. marts, er på 80 sider og koster 149,- kr
Reception
Der er reception i anledning af bogens udgivelse
Den 24. marts kl. 16-19 hos Terapi Nord i Danmarksgade 19, 9900 Frederikshavn.
En kommentar til “Mette G. Andersen udgiver bog om selvværd” under annoncerne.
Hej Michael
Den er på 136 sider og koster 179,- – men ellers er det rigtigt 🙂
Alle er velkomne til receptionen!
Mange hilsner
Mette G. Andersen