Nyt Galleri: Fire kreative piger viser frem

Nyt Galleri: Fire kreative piger viser frem

21. april 2010 - kl. 6:32 - af

Lørdag den 24. april åbner et nyt galleri i Skagen, nemlig Galleri VITA på Vestre Strandvej 7. Vita betyder som bekendt liv, og liv er lige hvad der er i de 4 medlemmer af galleriet – i alfabetisk orden:

 

 

 

Sonja Jensby
Ulla Gjelstrup
Kirsten Sølvkjær og
Anita Sørrig,

“Liv kan jo sættes sammen med mange andre ord, men vi har valg 3, som vist karakteriserer os alle meget godt: Livsglæde, Livserfaring og Livskvalitet. Og disse egenskaber lader vi så gå videre i vores malerier og skulpturer på hver sin helt specielle måde”, fortæller en af de livskloge damer.

“Vi er så forskellige – både af sind og skind, men også i det, vi fremstiller – at vi på ingen måde konkurrerer med hinanden,” fortsætter en anden, “og det er jo vældig praktisk”.

“Ja”, kommer det fra en tredje, “og vi kom ikke engang op at skændes, da vi gik og gjorde i stand i det gamle knallertværksted, eller da vægpladsen skulle fordeles, det er vist meget godt klaret af 4 quinder i deres bedste alder”.

En fjerde konstaterer tørt: “jamen vi havde godt nok været på spanden, hvis vi selv skulle have klaret den hårde del af det fysiske arbejde. Uden Elmer Sølvkjær og hans righoldige værktøjskasse og tålmodige arbejde med at sætte skinner, hylder, skilte og andet op, og Arne Poulsens stærke arme til at bære de tunge ting, hjælpe med at male vægge og meget andet, var det aldrig gået”.

Alle 4 glæder de sig nu til at komme i gang. Galleriet er indrettet sådan, at det også kan bruges som værksted og atelier mellem de forhåbentlig mange besøg i sommerens løb.

Der er reception for familie, venner og forretningsforbindelser fredag den 23. april kl. 16.00 – 18.00.

  

En kommentar til “Nyt Galleri: Fire kreative piger viser frem” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Nyt Galleri: Fire kreative piger viser frem”

  • lokomotivfører poul erik jensen, aalborg

    Hej Kirsten og Elmer
    Jeg har lige været i Skagen og traf Kirsten på udstillingen.
    Nu har jeg fundet dette om jeres nye galleri og det vil vi
    gerne besøge og så kunne det være sjovt at træffe jer begge to
    vi kommer til Skagen i hvert fald 2 gange dette år men jeg kan
    kontakte jer ellers er det muligt med et svar på pollen@gvdnet.dk
    mange hilsener
    poul erik og jytte
    Aalborg

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nyt Galleri: Fire kreative piger viser frem' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger