Museet: Det danske vejr i ord og billeder

Museet: Det danske vejr i ord og billeder

28. april 2010 - kl. 0:24 - af

Den 29. april åbner Skagens Museum den store sommerudstilling Dagens vejr – nærværets kunst, der præsenterer digte og malerier fra de 3 kunstnerkolonier i Skagen, på Fyn og Odsherred.

Årets sommerudstilling har vejret og poesien som tema, og det betyder blandt andet, at det ikke kun er billeder, der udstilles på museets vægge. Udstillingen samler nemlig vejrmotiver fra de 3 store danske kunstnerkolonier i Skagen, på Fyn og Odsherred, hvor digtere såvel som malere var rigt repræsenteret i kunstnerfællesskaberne. Udstillingen på Skagens Museum er en tur ud til de 3 danske landsdele, og den er samtidig en rejse i tid fra skagensmalernes epoke i slutningen af 1800-tallet til fynbomalernes og odsherredsmalernes virke i 1900-tallet.

Vejr og nærvær
Fra slutningen af 1800-tallet blomstrede interessen for friluftslivet, og for kunstnerne i kolonierne på Danmarks nordvendte og lysstærke odder blev øjebliksskildringer af naturen og dens vejr et bærende ledemotiv. Både skagensmalerne, fynbomalerne og odsherredsmalerne bevægede sig udenfor ateliererne for at dyrke friluftsmaleriet og indfange vejrets skiftende karakter, og digterne fulgte med.

En pointe i kurateringen er, at digtene gives værkstatus, og et vigtigt motiv for ophængningen har været, at digterne og billedkunsterne i kolonierne frembragte kunst efter inspiration fra hinanden. Målet er ikke at underordne maleriet poesien eller omvendt, men at styrke oplevelsen af begge kunstarter – måske endda på en måde, hvor skellet mellem kunstarterne litteratur og billedkunst slet ikke opleves som det væsentlige.

Fakta om udstillingen

Der vises værker af Fritz Syberg, Johannes Larsen, Karl Bovin, P.S. Krøyer, Theodor Philipsen, Anna Ancher m.fl., og det er lykkedes museet at låne Theodor Philipsens hovedværk En byge fra ARoS Aarhus Kunstmuseum. Desuden indgår museets nyindkøbte værk Uvejrsstemning over oprørt hav af Lauritz Tuxen også i udstillingen.
Der er digte af Johannes V. Jensen, Holger Drachmann og Thøger Larsen m. fl.
Udstillingen er blevet til i samarbejde med Johannes Larsen Museet og Odsherreds Kunstmuseum.

Udstillingen åbnes 28. april kl. 17 af meteorolog Jesper Theilgaard

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Museet: Det danske vejr i ord og billeder ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger