Dispensation givet på Vestre Strandvej 54
7. juni 2010 - kl. 11:00 - af UGj
Så kan den standsede nedrivning af Vestre Strandvej 54 fortsætte. Et flertal i Plan- og Miljøudvalget traf forleden beslutning om at dispensere fra den gældende lokalplan.
Teknisk Forvaltning havde ved en fejl i første omgang givet dispensation fra lokalplanen, og denne dispensation er nu altså godkendt, selvom en fornyet gennemgang af byggeansøgningen afslørede flere overtrædelser af lokalplanen. Men da huset allerede er delvist nedrevet, var man nødt til at se bort fra, at det rent faktisk var dømt bevaringsværdigt, og at byggeansøgningen skulle have været behandlet politisk og ikke administrativt.
Husejeren får nu lov til at lave altan på en tilbygning og til en taghældning på 45 grader, selv om hældningen efter lokalplanen skal være 38 grader.
Paul Rode Andersen (SF) og Pia Karlsen (V) stemte imod dispensationen.
6 kommentarer til “Dispensation givet på Vestre Strandvej 54” under annoncerne.
















Kunne Skagen Avis ikke udvise noget dybdeborende journalistik, og forsøge at kaste lys over, hvorfor der er givet dispensation?
Man kunne jo få den tanke, at dispensationen blot er givet, fordi kommunen ellers kunne imødese et erstatningskrav fra bygherren!
Skagen Avis: følg op på sagen!
Man kan jo ikke forvente andet i en kommune, hvor politikerne ikke laver andet end at rende fra deres ord. Skyd og spørg bagefter, men det er vel hvad man kan forvente når man har solgt sig til en flok turister….
Vh Mikkel
Til M. Madsen
Nu kender jeg af gode grunde ikke din sag og ved ikke hvem du er, hvorfor jeg ikke på anden måde, end her kan rette henvendelse til dig. Jeg syntes
2 1/2 år uden svar overhovedet lyder voldsomt. Du er derfor velkommen til at skrive til mig om denne sag, hvis du ønsker min evt. indblanding, jeg vil gerne bede forvaltningen se på, hvorfor du ikke har fået svar på din henvendelse
vh Pia Karlsen (V) – pika@frederikshavn.dk
…..bare starte med at rive det halve hus ned. Det er ikke nødvendigt for vores vedkommende, det faldt selv sammen. Det er en gammel stald og den kunne ikke tåle den hårde vinter. Vi har søgt dispensation, det er vel at mærke 2 1/2 år siden og har ikke fået et skriftlig svar endnu.
Græmmes….ja men det virker åbenbart.
Mvh.
M. Madsen
Endnu en dispensation, hvornår stopper de med at give lov til alt her i Skagen?
Man græmmes…
Mvh.
Fru Olsen
Det vil sige, alle skal bare fremover søge om dispenation via den administrative side, og ellers bare starte med at rive det halve hus ned, så får mand tilgivelse.
Hvorfor laver mand overhoved lokalplaner, når så mange kan komme udenom dem alligevel ?
Mvh – Birger T.