Ordet er frit: Udbredelsen af rådyr og skovflåten

1. juli 2010 - kl. 0:01 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Jeg vil gerne gøre opmærksom på den stigende forekomst af skovflåter på Kandestederne. Jeg håber det vil medføre en debat og resultere i at de rette myndigheder tager handling og løser problemet.

Min familie er kommet til Kandestederne hver sommer i de 70 år vi har haft sommerhus der. I alle disse år har vi holdt en logbog over vores oplevelser, specielt i forhold til naturen.

For ca. 10 år siden blev vi for første gang opmærksomme på, at der var skovflåter, og at vi måtte passe på. Det var første gang i 60 år, at nogen i familien havde fundet en skovflåt på sig, og det var første gang at skovflåten blev nævnt i vores logbog. Vi anskaffede pincetter, og har siden da foretaget regelmæssige tjek af de små dyr på vores hud. Det har været til at leve med, men vi er i stigende grad blevet bekymrede og plaget, eftersom forekomsten af skovflåter har været markant sigende de sidste 10 år. I begyndelsen kunne man være uheldig at have én på sig en gang i løbet af en uge. For 5 år siden steg hyppigheden til ca. en gang om dagen. Sidste weekend havde jeg hele 5 på mig efter en enkelt dag. Det drejer sig ikke om forekomster af skovflåter på kroppen efter lange gåture på heden i den tætte bevoksning hvor faren er størst, men om forekomster efter en dag på stierne og på den nedtrampede marehalm omkring huset.

Årsagen til forekomsten af skovflåten har min familie aldrig været i tvivl om. For ca. 10 år siden bemærkede vi nemlig også for første gang forekomsten af rådyr i terrænet nær sommerhuset. Det kunne ikke være et tilfældigt sammentræf, at skovflåten dukkede op samtidig med rådyrene. Efter en hurtig søgning på nettet fandt jeg følgende på Wikipedia (http://da.wikipedia.org/wiki/Skovfl%C3%A5t): Flåten er nødt til at have to (hannen) eller tre (hunnen) blodmåltider i sit liv… Det første måltid skaffer den sig som regel fra mindre dyr og fugle, det andet fra f.eks. pindsvin, egern, hare eller fasan, og det tredje helst fra en hjort eller – til nød – et menneske. Når hunnen har fået sit tredje måltid, lægger hun mellem 1.500 og 2.000 æg under nedfaldne blade… Man kan beregne muligheden for hvor mange flåter, der er i en vilkårlig skov, alene på baggrund af oplysninger om jordbunden, og hvor mange rådyr der er.

Man kan så spørge sig selv om forekomsten af skovflåten på Kandestederne (og velsagtens resten af egnen) mest skyldes jordbunden, rådyrene eller noget helt andet som ikke er nævnt i Wikipedia. Bevoksningen på Kandestederne er langsomt blevet tættere i alle de år vi har haft sommerhus der. Jordbunden ved jeg ikke noget om. Et er dog sikkert: det var først da rådyrene dukkede på, at skovflåten gjorde det. I vores tilfælde ville forklaringen altså ifølge Wikipedia være, at skovflåten takket være rådyrene har fået adgang til sit tredje måltid. Dermed har Danmarks farligste dyr kunne udbrede sig eksplosivt i egnen.

Min observation bekræftes af følgende artikler: http://www.berlingske.dk/danmark/skovflaaterne-foelger-med-raadyrene og http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1009753.ece. Selv Skov- og naturstyrelsen bekræfter sammenhængen imellem rådyr og udbredelsen af skovflåter (http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Insekter/Skovflaaten/Flaat.htm): I flere undersøgelser- såvel danske som udenlandske – har det vist sig, at mængden af skovflåter stiger med mængden af større værtsdyr som f.eks. hjorte. I Danmark er mængden af skovflåter også afhængig af vandindholdet i jorden. Det betyder at der er færre skovflåter på sandede jorder som om sommeren tørrer så meget ud, at flåterne dør. På figuren her er sammenhængen mellem tætheden af rådyr, jordens vandindhold og antal flåter vist grafisk… opgørelser kan også vise udviklingen gennem tiden idet man har holdt tal på henvendelserne siden 1948. Disse tal peger på at der er sket en pæn stigning i antallet af bid svarende til en 4-5 dobling siden 1965. Samtidig ses det at antallet af bid i store træk kan skønnes ud fra antallet af rådyr nedlagt året før – Antallet af nedlagte rådyr kan med visse forbehold tages til udtryk for den samlede mængde rådyr og er dermed er mål for mængden af blod til rådighed for flåterne.

Wikipedia skriver endvidere: Skovflåten kan smitte mennesker med to alvorlige sygdomme: Borreliose og TBE (flåt-båret-hjernehindebetændelse). Den første er en bakterieinfektion, som kan medføre lammelser og nervebetændelse, mens den anden er en virussygdom, der kan føre til hjernehindebetændelse.

Når jeg læser disse artikler kan jeg ikke forstå at myndighederne lader rådyrene udbrede sig i hele landet, og i åbne områder med menneskelige bebyggelser. Det er direkte uansvarligt.

Udover sundhedsfaren for mennesker kan nævnes andre ulemper, navnlig at skovflåten gør Danmarks enestående naturområder mindre attraktive for både turister og naturinteresserede. Man kan ikke længere gå en tur i terrænet uden at blive overdækket af det farlige dyr. Og det er ikke kun mennesker, der kan blive syge når skovflåten bider. Det samme kan menneskets bedste ven – hunden, som typisk kan få ledbetændelse, hvilket medfører at den bliver halt.

En anden vigtig ulempe er de øgede medicinske omkostninger for staten forbundet med de stigende behandlinger af Borreliose og TBE.

Nordjyske.dk (http://www.nordjyske.dk/aalborg/forside.aspx?ctrl=10&data=28%2C3585105%2C5%2C4) skriver følgende den 1/6/2010: Hvert år bliver mellem fem og 15 nordjyder så syge af borrelia-bakterier fra skovflåter, at de må indlægges på Aalborg Sygehus.

Jeg har forgæves søgt på Internettet efter hvor mange der i alt behandles for skovflåtens bid i Nordjylland, men man må antage at antallet af behandlinger følger samme udvikling som konstateret af Skov- og Naturstyrelsen for hele landet.

Da årsagen til udbredelsen af en meget farlig sygdom uden tvivl er stærkt forbundet med forekomsten af rådyr, vil jeg hermed opfordre til at myndighederne gør noget ved det. Det mest nærliggende ville naturligvis være at formindske bestanden af rådyr betydeligt ved øget jagt. Dette gælder først og fremmest de områder hvor rådyr frit kan strejfe omkring menneskelige beboelser og skabe utryghed i vores lokalmiljø og i vores hverdag.

Vh
Christian Abrahamsen