Benny Holst Trio i Galleri Gajhede 8. august

Benny Holst Trio i Galleri Gajhede 8. august

3. august 2010 - kl. 8:21 - af

Benny Holst Trio gæster søndag den 8. august 2010 igen Galleri Gajhede, hvor der endnu engang er lagt op til en intim og nærværende oplevelse med storyteller, entertainer og gadedreng Benny Holst. Til at fuldende den musikalske oplevelse har Holst med sig Martin Andersen på violin og Jacob Rathje på guitar, mandolin mm. Det var i dette selskab – suppleret Thor Backhausen (harmonika), Povl Dissing (vokal), Jeppe Juul (hammond) og Wonderbrass (horn) at Holst i september 2004 udgav det anmelderroste album Himlen må vente. Albummet blev flot modtaget og i marts 2005 hædres albummet med to priser ved DMA Folk 2005: Årets danske album og Årets danske visealbum.

Sepiadage fra 2008 blev udgivet i anledning af Bennys 40 års jubilæum som professionel musiker og
indeholder 9 genindspilninger samt tre nye sange: ‘Sepiadage’, ‘Den sidste vals’ og ‘Støvet har lagt sig’. Sepiadage blev produceret af Jacob Rathje og Benny Holst og Sepiadage blev tildelt prisen Årets danske sangskriver ved DMA Folk i 2009.

Benny Holst voksede op hos mormoren Julie Petersen, som havde et rigt repertoire af gamle sange, fra middelalderballader, skillingsviser, revyviser til de sørgelige som, krybskyttevisen og i en sal på hospitalet. Sange som blev en del af Holsts fundament. Mormoren var hjemmesyerske, og brugte sangene når hun syede. Han sad som lille på sofaen ved siden af symaskinen, og hun var, som han senere udtrykte det “min jukeboks”.

Solidt funderet i en folkelig sangtradition blev Benny Holst således en af venstrefløjens mest kendte stemmer i 1970’erne, men skabte sig samtidig en profil som en sangskriver, der kunne fortælle en historie indigneret og medfølende. De forskellige politiske opråb op gennem 1970erne var engagerede, men også for tidstypiske. I kontrast hertil er Bennys 1974-album ikke til at komme udenom, når den danske singer-songwriter kongerække skal opstilles.

Denne aften vil man derfor blive guidet gennem et omfattende, nærværende og i den grad vedkommende univers af sange fra en stor karriere levret med indlevelse og intimitet..

Husk også Rasmus Nøhr fredag den 20. august klokken 20.30.

Billetter: Mikael Gajhede, mikaelgajhede@gmail.com eller 24 45 15 10.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Benny Holst Trio i Galleri Gajhede 8. august' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger