
Kvalitetsfødevarermessen i fuld gang
27. august 2010 - kl. 19:40 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Turistchef Lene Kappelborg bød velkommen inden Peter Kreiner fra den verdenskendte Restaurant Noma (NOrdisk MAd) lidt over kl 10.00 åbnede dette års Kvalitetsfødevarermesse i den gl. auktionshal. 26 udstillere fra hele nordjylland fremviser et bredt udvalg af det bedste man kan få indenfor mad og drikkevarer. Ikke mindre end 8 af udstillerne er helt lokale firmaer, og hver i sær byder de sammen med resten af udstillerne på smagsprøver af alle de lækre sager.
Udstillerne fra den gl. Skagen kommune er: Skagen Bryghus – Skagen Fiskerestaurant – Launis Fiskekonserves – Rådhusbageriet – Bolcheriet – Skagen Gourmetrejer og Hummer – Slagter Munch – Havfruen Fiskehandel.
Skagen Rideklub har op til messen hjulpet til med en masse praktisk arbejde og klubmedlemmer sørger bl.a for billetsalget og servicering af de mange gæster under messen.
Allerede i dag, fredag har der (kl.1600) været over 1300 gæster på messen, der kører videre i morgen fra kl. 10.00 med nedenstående program.
Program – Lørdag den 28. august
Kl. 10.00 Dørene åbnes
Kl. 10.00 Kulinarisk opvisning: Morten Nielsen, Mortens Kro – Aalborg
Kl. 12.00 Kulinarisk opvisning: Simon Marling, Restaurant De 2 Have – Skagen, laver
en innovativ ret baseret på lokale råvarer
Kl. 13.00 Sceneshow: Rejepillekonkurrence med deltagere fra publikum
Kl. 14.00 Sceneshow: Mejerist Lindhardt – Ryå Is, viser hvordan god is bliver til
Kl. 15.00 Kulinarisk opvisning: Slagter Munch samt ”Miv og Møller” (kendt fra TV)
underholder med 10 gode grunde til at spise svinekød
Kl. 16.00 Dørene lukkes
Masser af smagsprøver ved Slagter Munch
Man skal ud på kajen for at besøge Skagen Gourmetrejer,
men det er det værd.
Der er masser af aktiviteter på scenen. Her er det
Jesper Winther fra Fiskerestauranten der giver lidt
tips om hvordan man tilbereder en fisk.
Et par gode tilbud trak mange gæster hen til
Bryghusets stand.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kvalitetsfødevarermessen i fuld gang' til en bekendt