
Verdensballetten danser igen næste sommer
29. august 2010 - kl. 0:18 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
For 4. år i træk bliver der ballet ved Den Tilsandede Kirke, når solodansere fra The Royal Ballet of London traditionen tro gæster Skagen.
18. & 19. juli 2011.
Det tog blot 5 dage, så var billetterne udsolgt til dette års ballet-forestillinger ved Den Tilsandede Kirke. Af mange blev årets forestillinger betegnet som de bedste, og Berlingske Tidendes anmelder honorerede gæstespillet med hele 5 stjerner. Der bliver noget at leve op til i 2011, men et er sikkert, danserne kommer tilbage, og det samme gør dette års virtuose violin-stjerne Charlie Siem.
På listen over historiens bedste dansere.
Blandt danserne er igen verdensstjernen Alina Cojocaru. I sidste uge figurerede hun på den engelske avis: The Observers top 10 liste, over historiens bedste dansere, kun overgået af Fred Astair, Josephine Baker og Vaslav Nijinskij. Det er den verdenberømte balletanmelder Luke Jennings der har udarbejdet listen, som allerede nu har givet genlyd over hele verden. Alina Cojocaru er en af de få nulevende dansere der figurerer på listen, og med sine kun 28 år den absolut yngste. Til sommer kan hun opleves når hun for 3. år i træk gæster Skagen, og danser ved Den Tilsandede Kirke.
Billetsalget begynder: 1. juni 2011!
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Verdensballetten danser igen næste sommer' til en bekendt