Stjerneløb på Ankermedets Skole

Stjerneløb på Ankermedets Skole

5. september 2010 - kl. 0:17 - af

Fredag den 3. september var det traditionen tro tid til Stjerneløb for indskolingen på Ankermedets Skole.
Fulde af forventning og glæde over det velkendte mødte alle børn i indskolingen fredag morgen klokken 8.00. Her blev de i klasserne opdelt i hold således, at børn fra alle årgange 0. – 3. klasse var sammen på tværs. På Ankermedets Skole er det vigtigt med det gode fællesskab, hvor de store tager sig godt af de små og hvor alle har ansvar for fællesskabet.
Stjerneløbet er dog langt mere end blot fokus på fællesskab og socialt samvær. Det er også en dag, hvor fagligheden er højt vægtet. I år var opgaverne i stjerneløbet lavet med baggrund i de fag børnene kender fra deres hverdag; medansvarlighed, dansk, matematik, natur og teknik, musik og SFO var naturligvis en integreret del af dagens opgaveløsning.
Alle børn var fra start meget ivrige og engagerede i dagens aktiviteter og alle hold gennemførte stjerneløbet på flotteste vis. Hele indskolingen sluttede dagen af i skolens store og lyse foyer, hvor vi med klapsalver og is takkede hinanden for en fantastisk lærerig og hyggelig dag.
Vi glæder os allerede til næste års stjerneløb for indskolingen på Ankermedets Skole.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stjerneløb på Ankermedets Skole' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger