En af Skagens ildsjæle fylder rundt

En af Skagens ildsjæle fylder rundt

9. september 2010 - kl. 10:33 - af

Forhenværende Flyverspecialist, Allan Jensen, Nedre Mosevej 7, Skagen fylder i dag, torsdag, 50 år. Allan voksede op på Rimmervej i Skagen, og afsluttede 10 års skolegang på Ankermedets Skole som sidste årgang der tog realeksamen. Allans erhvervsliv begyndte allerede som 10 årig, hvor han begyndte som chaufførmedhjælper samt at passe køretøjerne hos vognmand Chr. Christensen og Sønner. Som 12 årig kørte han første gang selv lastbil med anhænger på landevejen, og har aldrig haft en køretime i personvogn. Senere passede han også vognparken hos eksportvognmand Egon Olesen. Så fulgte en periode som bilbud i Superland, ølkusk hos Albani, skraldemand, medarbejder på genbrugsstation samt en periode på S.A. Fisk og Frigoscandia.

I 1980 blev værnepligten afviklet på Flyvestation Aalborg. Allerede her blev Allan udnævnt til VIP- og stabschauffør for Chefen på Flyvestationen. Efter9 mdr. blev han kontraktansat til sit 35.år. Det blev til 7 år i Kørselstjenesten, en af Danmarks største vognmandsforretninger med alt indenfor køretøjer. Allan underviste rekrutterne i at vedligeholde samt klargøre køretøjerne til syn. Han deltog også i specialtransporter rundt i Europa med flyvestationens blokvogne, og det er blevet til mange timers snerydning og saltning med de meget store køretøjer der rydder startbanerne. Når Forsvarschefen var på rundrejse i Jylland, eller når H.K.H. Prins Henrik skulle hentes på Hjallerup Marked, var det Allan der blev bestilt med nypresset uniform i de blankpolerede køretøjer. Allerede tidligt i karrieren blev han ved et stort flyverbal udnævnt til Årets Medarbejder p.g.a. hans påklædning, fremtoning, korpsånd samt hjælpsomhed til kollegaer. I soldaterpapirerne stod der: Et eksempel til efterfølgelse for andre! Så blev kontrakten forlænget til det 60.år.

I.f.m. en opgave med en stor mobilkran, var Allan udsat for en arbejdsskade der resulterede i en rygoperation for discusprolaps, hvilket betød at han blev overflyttet til Eskadrille 723, som var en F-16 eskadrille. Her fik han en uddannelse som Operationsassistent, og havde vagt den dag i operationsrummet da et F-16 fly styrtede ned ved Skagen. Når vejrudsigten lød på kraftig storm, tog han plads i cockpittet når F-16 flyene skulle køres i hangar. Det blev også til tjeneste på en amerikansk base i England, hvor han bl.a. oplevede amerikanerne fejre 4. juli. Allan var desuden tillidsrepræsentant på flyvestationen.

Privat boede han i Vadum med fru Hanne samt sønnen Christian der gik i børnehave. Allan var i forældrerådet, og idèmand til et klubblad til stor glæde for børn og voksne.

I 1991 blev Allan overført til Flyvestation Skagen, og året efter fulgte familien med og købte hus på Nedre Mosevej. Sammen med en kollega skulle han administrere og vedligeholde flyvestationens 11 køretøjer. Han sørgede også for friske råvarer til køkkenet, samt fordeling af post. Om natten fungerede han som Vagthavende Befalingsmand ved Radarstationen. Når de kvindelige medarbejdere skulle på Juleudflugt blev Allan i alle 10 år headhuntet til at styre bussen samt passe pigerne op. Ved de større chefarrangementer hvor mændene holdt møder over flere dage, var det Allan der lavede program og fungerede som Skagen-guide for alle fruerne. Det blev også til tjeneste på Radarstationen på Færøerne, hvor der bl.a. skulle køres test på helt nye Toyota 4-hjulstrækkere. Den største oplevelse var, at være på en flyvende amerikansk tankstation, der tankede forskellige jagerfly i luften over Tyskland. Samt da han sejlede U-Båd i Atlanterhavet. Også i Skagen blev han valgt som tillidsrepræsentant, hvilket bragte ham til NATO-Hovedkvarteret i Bruxelles. Allan var en del involveret i uddannelsen af soldater fra Estland, Letland og Litauen, samt til at lære dem om vores demokrati i Vesten. Han har ligeledes været frivillig kontakt på at underholde fattige russiske børn fra Tjernobyl-området og vise dem rundt i Skagens smukke natur i flyvestationens store busser.

I sommeren 2003 var dagene talte for Flyvestation Skagen. Kasernen blev lukket og han blev beordret til Flyvestation Karup, da han stadig havde 17 års tjeneste tilbage. Familien der nu også bestod af lille Olivia, ønskede ikke at følge med, så det blev kun til 3 dage i det midtjyske. Allan fik bevilliget orlov, og blev straks ansat på vindmøllefabrikken N.E.G. Micon/Vestas. Her fik han en uddannelse som Kvalitetsinspektør med ansvar for produktionsdokumentation samt overfladebehandling. Det blev til 3 et halvt år med vindmøller, og Allan var klar til nye udfordringer. Det blev Lysfabrikken Martin Professional i Frederikshavn, hvor Allan som Kvalitetsteknikker startede i Kvalitetsafdelingen. Her udførte han stikprøvekontrol og måletekniske opgaver, samt reklamationsbehandling overfor leverandører. Allan medvirkede ved fremstilling af lys til OL i Beijing, Karneval i Rio samt Europæisk Melodi Grand Prix, en kæmpemoske i Dubai samt nogle af verdens største krydstogtskibe. Som eneste mandlige medlem af firmaets Aktivitetsudvalg, arrangerede Allan alene en Herretur, en Tøzetur samt en Social Ryste Sammen tur i Tversted Klitplantage. Det blev også til Firma Bankospil, Amerikansk Lotteri samt Børnejuletræ. Efter 2 et halvt år kom finanskrisen, og Martin måtte sige farvel til mange gode medarbejdere. Allan er selvlært Eventmager, og bl.a. kendt for hvert år at arrangere Skagens største Kræmmermarked og sidst kendt for en kæmpe Sct. Hans fest på Ankermedets Skole og en netop overstået Gadefest for 9. gang i træk.
Det er også på Ankermedets Skole at Allan gennem årene har valgt at bruge sin fritid. Han har netop taget plads i den nye bestyrelse, og sidder nu på 12. år. Det blev også til en plads i Skole-Erhvervsudvalget, hvor han sammen med LO og DA arrangerede de store jobmesser i Skagen Hallen. I Integrationsrådet var han med til at modtage Skagens nye borgere, og om aftenen en del af fædregruppen, når der var uenighed omkring fritidsaktiviteterne. Han var medlem af skolens Urskovsudvalg, og skaffede en kopi af en militær forhindringsbane til skolemarken. Han var medstifter af Ankermedets Skoles Venner, der er en støtteforening som alle private samt erhvervsdrivende kan blive medlem af. Foreningen laver arrangementer på skolen, og samler midler ind til udflugter m.m. Allan er nu Formand, fru Hanne er sekretær, og Venneforeningen har bestået i snart 11 år. Det er også blevet til 8 år med opsyn af ferieboliger ved Skagen Turistbureau.

Allan var medstifter af Natteravnene i Skagen, og var kasserer og scrapbogsfører i den første bestyrelse, samt ivrig deltager i byens natteliv til tryghed for de unge.Udover at have kørekort til alt fra Nimbus med sidevogn til Danmarks største mobilkraner, er Allan uddannet civil vagtmand, med funktioner fra butiksdetektiv til pengetransport. Et CV der tæller ikke mindre end 40 kurser i alt fra glatførerkørsel på Ring Djursland med tankvogne, til brandslukning og hygiejne.

Allans fritid går også med at pusle om den store private maritime samling, eller at kløve og stable brænde. Er der en som mangler hjælp til haveindretning eller en konfirmationssang, så er det også muligt. Allan har i de sidste 30 år også haft tid til at skrive dagbog, og børnene har opfordret til, at der udgives en bog om alle de spændende oplevelser. Sønnen Christian er sergent på Aalborg Kaserner, og forbereder sig til Afghanistan, mens Olivia går på Ankermedets Skole. Allan er desuden farfar til lille Oliver på 2 år. Allan har netop indgået aftale om, at starte i event-praktik på Herregården Knivholt i Frederikshavn, og håber på at komme til at leve af at underholde andre mennesker.

Da fru Hanne netop også har passeret de 50 år, markeres 100 årsdagen senere ved en privat fest på Skagen Bryghus.

Redaktionen ønsker tillykke.

En kommentar til “En af Skagens ildsjæle fylder rundt” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “En af Skagens ildsjæle fylder rundt”

  • Rigtig hjertelig tillykke, Allan. Og du ønskes held med dine mange fremtidige udfordringer.
    Hilsen
    Anni

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'En af Skagens ildsjæle fylder rundt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER