Måske ny teknologi på biblioteket…

Måske ny teknologi på biblioteket…

11. september 2010 - kl. 6:32 - af

…når dette flytter til Kappelborgskolen. Kultur- og Fritidsudvalget vedtog på sit møde den 8. august følgende:

Frederikshavn Kommunes Biblioteker – Leasing i forbindelse med udskiftning af selvbetjeningsautomater, overgang til RFID samt etablering af “åbnet bibliotek” i Kappelborg.

Sagsfremstilling
Det er ikke længere muligt at få reservedele til de selvbetjeningsautomater (der benyttes i over 85% af alle udlån og afleveringer), som biblioteksvæsenet har i Skagen og Frederikshavn. Har som konsekvens, at der skal findes en alternativ løsning på problematikken inden for meget overskuelig fremtid (det næste trekvarte år).
Fremtidens automater – og materialehåndtering – er baseret på chips (også kaldet RFID – Radio Frequency Identification). En fremtid, der allerede er taget hul på i Sæby i forbindelse med etableringen af ”det åbne bibliotek” (der er opstillet chips-automat samt isat chips i alle Sæby’s materialer).
Udgifts-niveauet i forbindelse med udskiftning af automater – herunder overgang til chips-teknologi i det samlede væsen – er estimeret til 1.5 mill. kr.
I forbindelse med nyt bibliotek i Kappelborg er det besluttet at etablere bemandet/ubemandet biblioteksservice efter samme model som i Sæby. Etableringsudgifterne hertil indbefatter gates, adgangskontrol, videoovervågning m.v. og er estimeret til kr. 400.000.
Endvidere er der varslet udgift til Aalborg Bibliotekerne for udskiftning af SUN-server til drift af bibliotekssystem, foreløbigt estimeret til kr. 200.000 (som for hovedparten af de regionale biblioteker, står Centralbiblioteket i Aalborg for driften af vores bibliotekssystem).

Estimerede udgifter i alt:

Udskiftning af selvbetjeningsautomater samt overgang til chips-teknologi 1.500.000 kr.

Etablering af bemandet/ubemandet biblioteksservice, Kappelborg                   400.000 kr.

Betaling til Aalborg Bibliotekerne for udskiftning af SUN-server                          200.000 kr.

                                                                                                                                              I alt 2.100.000 kr.

Det skal anføres, at der i bibliotekets budget figurerer leasingudgifter, som er frigjort/frigøres:

Ophørt bogbusleasing, børnebogbus (ophørt 2009) 108.320 kr.

It-radioudstyr bogbus (ophører 2010)                             30.000 kr.

Biblioteksudstyr (ophører 2010)                                       343.000 kr.

                                                                                                  I alt 481.320 kr.

Finansieringsbehovet ved leasing-løsning forventes at ligge på kr. 432.000/år i 5 år (ved leasing på 2 mill. kr. Betaling i alt, inkl. scrapværdi kr. 2.160.000).
Betyder, at leasing-løsningen kan holdes inden for nuværende budget.
Der ansøges om, at leasingen etableres pr. 1. januar 2011.

Indstilling
Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at Frederikshavn Kommunes Biblioteker pr. 1. januar 2011 indgår den anførte leasingaftale, idet udgiften kan indeholdes i bibliotekets nuværende budgetramme.
Godkendt

En kommentar til “Måske ny teknologi på biblioteket…” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Måske ny teknologi på biblioteket…”

  • Den gamle biblioteksbygning – hvad skal der ske med den? Skal den sælges til ferieboliger? For så er der jo rigeligt med penge til det nye system 🙂

    Mette G. Andersen

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Måske ny teknologi på biblioteket...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER