Endnu en æra skal afsluttes………..

Endnu en æra skal afsluttes………..

14. september 2010 - kl. 0:57 - af

…….men skal vi ikke gøre det på en ordentlig måde, og på det bedste grundlag. Min familie og jeg stod som alle andre fra Hedeboskolen helt uforstående overfor den melding vi modtog: ”Hedeboskolen lukkes – Ankermedet fortsætter”. Vi søger svaret på, hvilket grundlag det er taget ud fra?

Vi har forståelse for det faldende børnetal i Skagen Kommune, og den deraf affødte nødvendighed af, at der på sigt lukkes en skole i Skagen.

Som forældre til børn på Hedeboskolen, og ikke mindst det at vi har bosat os i bankekvarteret grundet de gode tilkørselsforhold for vores børn, så er det jo naturligt, at vi ønsker at ”vores” skole fortsætter. MEN jeg ved da også godt, at det er det forældre ønsker på Ankermedet Skole, og jeg kan godt forstå, at de har åndet lettet op, da de hører, at det er ”deres” skole som skal fortsætte – sådan tror jeg måske også – hvis jeg skal være helt ærligt, vi havde tænkt.
Men det jeg vil sige med dette er, at det er ikke godt nok. Det ændrer ikke på det faktum, at der på èn skole skal samles alt for mange børn, og nogen af vores børn skal undervises i barakker. Jeg synes vi skal se os ud over, hvilken skole det bliver og så begynde at samarbejde!!!!!!!!!!

Jeg deltog i byrådsmødet for at vise min utilfredshed med beslutningsgrundlaget, hvorpå det blev bestemt, at det er Ankermedet Skole som skal fortsætte, men også den korte tidshorisont. Her havde jeg naivt også håbet, at se en bus med lærere og forældre fra Ankermedet Skole, for uanset hvilken skole, som fortsætter – så ændrer det ikke på at vores kære børn skal sidde sammenklemt og i barakker.

Der må kæmpes for, at der bliver lavet en udvalgt, som konstruktivt og med de rette mennesker, kan finde den bedste løsning på denne sammenlægning.

Jeg bliver dog også nødt til at knytte en kommentar til politikkerne, som har taget denne beslutning. Da vi sad til byrådsmødet, så rejser sig Jette Fabricius Toft fra SF, som oven i købet er folkeskolelærer, og siger ”så vidt hun var orienteret, så havde man ønsket, at byrådet tog beslutningen, da man ikke ellers ville kunne blive enig” – og ydermere taler jeg med Pia Karlsen, som giver udtryk for samme – da hun på et givent tidspunkt har talt med en tidligere formand for bestyrelsen, som efter hendes mening, havde givet udtryk for, at ”han” ikke ønskede det skulle bliver Kappelborgskolen om igen. Hvis det er på dette spinkle grundlag, at I har taget beslutningen kære politikkere, så er det en ”ommer”. Der skal være demokrati i Skagen såvel som i Frederikshavn.

Jeg håber den nye høringsperiode, kommer til at danne grundlag for, at der kan dannes en arbejdsgruppe, som sammen må finde løsningen på, hvilken skole som skal fortsætte. Jeg blev spurgt af en lærer, om jeg ikke også ville nævne alt det gode arbejde, der på Hedeboskolen er lavet omkring ”rullende skolestart” og det vil jeg gerne, og er også meget ivrig tilhænger af det, men igen, så mener jeg, at når de rette og kompetente mennesker ser på det, så bliver det også en del af ny skole i Skagen.

Med venlig hilsen
Ann C. Thomsen, Skagen.

En kommentar til “Endnu en æra skal afsluttes………..” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Endnu en æra skal afsluttes………..”

  • Inger Kempff-Nordkap

    Byrådet er efter alle skalaer dumpet.
    Vi skal have et nyt budget,
    men skal vi have nye skoler, eller skal vi beholde de skoler vi har?

    For at vurdere, om det er nødvendigt at få nye skoler, synes jeg, at spørgsmålet: hvordan er vore børns faglige standpunkt? skal besvares. Er børnene fra Frederikshavn kommune dårligere fagligt end andre børn i landet? – er det børnenes faglige standpunkt, der betinger, at der skal gøres noget nu? og hvis det forholder sig sådan – er det nye lokaler, der er svaret, eller er det en anden form for pædagogik, en anden organisering eller en måske mere fokuseret ansvarsfordeling?

    Jeg synes ikke, vi har fået noget svar på disse væsentlig spørgsmål.

    Er der nogle skoler, der halter slemt efter, og som derfor kræver en øjeblikkelig, særlig indsats, eller hvordan ser skoleatlaset egentlig ud.
    Lige nu synes det, somom det er lærernes ønske om nye lokaler og flottere omgivelser, der er drivkraften i Frederikshavn.

    Når man skal sætte hele kommunens økonomi på spil, synes jeg, man burde præsentere nogle troværdige analyser af skolebørnenes faglige situation – skole for skole, klasse for klasse, så der kan finde en kvalificeret diskusion sted. Vi har jo masser af tid, – for hvert år der går, jo bedre for kommunens økonomi.

    Skal det være, så skynd jer langsomt, medmindre I kan dokumentere katastrofale, faglige mangler. Jeg tror ikke på, at børnene her på egnen er dumme eller mere udygtige end andre børn, – tværtimod.

    Så kære byråd – nu hvor I står over for et budgetforslag, der giver Jer alle eller alle Jer, der også sad i det tidligere byråd, hvis vi skal blive i skolesproget, karakteren 0 efter den nye skala, 03 efter den tidligere og TG eller temmelig godt, som ikke var ret godt i min skoletid.
    I, som ikke har kunnet magte at tænke fremad, set situationerne i øjnene og har undladt at handle i tide, I tillader Jer fortsat at skamfere en by, Skagen, ødelægge skolemiljøer, opvækst og bomiljøer på en måde, som jeg desværre er sikker på, at I gør med samme kvalitet, som I indtil har maltrakteret, ikke bare Skagen , men hele kommunen. I har med Jeres total mangel på ydmyghed, mangel på at lytte og i egen selvovervurdering bragt hele kommunen på deroutens farlige glidebane. I har lyttet til en forvaltning, der dårligt kan lægge 2 stykker papir sammen, uden at der går ged i den.
    I burde fare med lempe og forsøge, om ikke omtanken kunne snige sig ind i Jeres beslutningsprocesser.
    Sæt tempoet ned i Jeres ødelæggelsesproces. Jeres hidtidige resultater taler ikke for frembusen, men forsigtig tilbageholdenhed. Alt, hvad I har gjort, er, at I har italesat, at vi er ikke noget mindre end verdensmestre i alt. Virkeligheden har vist, at vi bliver stadigt dårligere, værre og snart er værst

    Så små skridt indtil I lærer at lytte, se og ræsonere.

    På med vanten.

    Per Kempff-Nordkap
    Havnevej 3C
    9990 Skagen

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Endnu en æra skal afsluttes………..' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER